VisitNordfyn
Mor og datter på Nature Moves legeplads

Nordfyns naturperler

Mærk friheden på Nordfyn, hvor kystens vilde vidder møder dybe skove og bakkede landskaber. Uanset om du søger eventyr på øerne, ro under trækronerne eller en vandretur langs stranden, venter her oplevelser, der giver plads til både fordybelse og leg i det fri.

Foto: Sofie Amalie Brincker

De ikoniske naturoplevelser

Stederne du ikke må gå glip af, fra de åbne sletter i øst til bakkerne i vest.

Ø-eventyr og uberørt natur

Æbelø er den mest kendte - men vidste du, at der faktisk er mange flere ubeboede øer på Nordfyn, som du kan opleve? Husk at tjekke hvornår du kan gå derover...

Langs den friske kyst

154 kilometer med varierede strande, klitter og blåt blik.

Skovens dybe stille ro

Find skygge og friske pust under de store bøgetræer.

Sammen under åben himmel

Naturen på Nordfyn er verdens største legeplads. Her er højt til loftet og plads til både store armbevægelser og fordybelse. Brug naturen som jeres fælles frirum og skab minder, der rækker langt ud over madpakken. Her er fem idéer til at få det sjovt sammen:

  1. Gå på jagt med Naturbingo

    Gør gåturen til en leg! Print vores naturbingoplader hjemmefra og se, hvem der først spotter en glat sten, en krum gren eller en vild blomst. Det er den perfekte måde at få øje på de små detaljer i skovbunden eller i vandkanten.

    Find jeres bingoplader her

  2. Skab naturens egne kunstværker

    Brug stranden eller skovbunden som lærred. Saml smukke sten, nedfaldne grene og farverige blade og skab jeres egne kunstværker. Lav en flot mandala på græsset, byg et pirathoved af sten eller form fantasidyr af grene. Husk at tage et billede af mesterværket, inden I lader naturen tage det tilbage.

  3. Væk sanserne til livs

    Hvad sker der, når man ikke kan se? Prøv at tage bind for øjnene og lad en fra familien guide dig gennem landskabet. Når synet forsvinder, bliver duftene kraftigere, fuglesangen klarere og underlaget under fødderne mere levende. Det er en magisk måde at mærke naturen på.

  4. Bliv hovedperson i jeres eget Natureventyr

    Tag på en interaktiv skattejagt, hvor eventyret udspiller sig lige foran jer. Med appen “Natureventyr” bliver de nordfynske stier forvandlet til en fortælling, hvor børnene skal løse opgaver og hjælpe karaktererne videre. Det er helt gratis og gør turen til en leg.

    Læs mere om Natureventyr her

  5. Den klassiske skovtur

    Mad smager bare bedre i det fri. Pak kurven med jeres yndlingsmad, varm kakao og et blødt tæppe. Uanset om det er en solskinsdag eller en frisk efterårsdag, er en picnic den perfekte pause, hvor der er tid til at tale sammen og bare være til.

    Find de bedste picnic-spots her

Husk: Tag kun billeder, efterlad kun fodaftryk

Lad naturen bevare sin skønhed, så de næste gæster også kan nyde den. Fyld hukommelseskortet med billeder af jeres oplevelser og lad blomsterne og planterne blive i deres rette element.