På Nordfyn er der altid tid til en leg mere. Med Fyns længste kystlinje som bagtæppe inviterer vi jer til at sænke tempoet og finde glæden ved de fælles oplevelser.
Tag børnene i hånden og gå på opdagelse i vores natur, nyd hyggen i de små købstæder eller giv slip på de mange legepladser. Her er der plads til at være barn og voksen - og til at være sammen.
Julen i det nordfynske kommer med lys i gaderne, duften af gran og god tid til at være sammen. Her kan I gå på julemarked, finde lokale gaver, tage børnene med til juleaktiviteter og lægge vejen forbi de hyggelige byer, hvor december gerne må foregå i et lidt roligere tempo.
Kig forbi til en hyggelig novemberdag med juleboder, kreative sysler og æbleskiver på den gamle Kongslundskole ved Bogense. Der er gratis adgang, og hele familien kan være med.
Fra den 7. november til 20. december bliver der skruet helt op for hyggen på Thorslundgård midt på Fyn. Tag ungerne, bedsteforældrene eller bare en god ven under armen. Træd indenfor i varmen, nyd duften af æbleskiver og lad julestemningen sænke sig.
Julen på Nordfyn er også lokal kunst og håndværk - find unik julepynt og julegaver hos bl.a. Guldsmed Maegaard, CLAY by Tina Marie, Drejerinden og Værkstedsfejeren og Lysstøberiet i Guldbjerg.
Find dine favoritter blandt Bogenses restauranter og caféer. Nyd et måltid med udsigt til bølgerne på havnen eller mærk historiens vingesus i de hyggelige gader. Husk at tjekke de aktuelle åbningstider for alle spisesteder, så der altid er plads til dig ved bordet.
Vi har udvalgt de steder, der gør vores område til noget helt unikt. Fra historiske slotte og hyggelige købstadsgader til unikke naturperler, der skifter ansigt med årstiderne. Find de uundværlige oplevelser, der gør din tur til noget ganske særligt.
Mærk friheden på Nordfyn, hvor kystens vilde vidder møder dybe skove og bakkede landskaber. Uanset om du søger eventyr på øerne, ro under trækronerne eller en vandretur langs stranden, venter her oplevelser, der giver plads til både fordybelse og leg i det fri.
Oplev den helt særlige atmosfære i Bogense, hvor de historiske huse og den moderne marina skaber Danmarks hyggeligste købstad. Her finder du alt fra bynære naturoplevelser til spændende shopping og gode spisesteder - og vi har samlet det hele lige her, så du nemt kan planlægge din tur.
Bliv cowboy for en dag, på den vilde prærie på Nordfyn! Kom helt tæt på de 300 imponerende bisonokser på en guidet safari, nyd en saftig bisonsteak i restauranten eller overnat i en hyggelig præriehytte. En unik helhedsoplevelse for hele familien hos Europas største bisonfarm.
Se magien ved Fyns største naturgenopretning ved Gyldensteen Strand. Gå på opdagelse ad brede stier, spot havørne og sæler fra fugletårnene eller nyd madpakken i det fri. Et unikt fristed for sjældne fugle og dig, der elsker frisk havluft og storslået natur.
Bliv fortryllet af Langesø ved Morud. Den 3 km lange tur rundt om søen byder på istidslandskaber, kæmpegraner og udsigt til slottet. Uanset om du vandrer, cykler MTB eller rider, venter en unik naturoplevelse i de dybe skove tæt på Odense.
Lad dig inspirere af det rige kunstliv på Nordfyn, hvor åbne atelierer og lokale gallerier inviterer indenfor til en snak om håndværk og kreativitet. Her kan du finde alt fra unika-keramik til moderne malerkunst og sammensætte din egen rute gennem det kreative landskab.
Træk vejret dybt og find roen under trækronerne. På Nordfyn venter skovturen helt derude, hvor fuglesangen er det eneste, der bryder stilheden. Gå på opdagelse i de dybe skove, byg huler, tæl myretuer og nyd skyggen fra de høje træer. Find de bedste skove til din næste udflugt her.
Find de gode vandrestøvler frem og tag godt vandretøj på og få masser af inspiration til din vandreferie på Nordfyn her!
Læs mere
På Nordfyn tager vi dig med
Mangler du transport på vandreturen, eller vil du gerne tilbage til bilen? Find de nye "Tag mig med"-bænke på Nordfyn, stik tomlen ud og mød de lokale.