VisitNordfyn

Håndlavet jul på Nordfyn

Julen på Nordfyn er også lokal kunst og håndværk - find unik julepynt og julegaver hos bl.a. Guldsmed Maegaard, CLAY by Tina Marie, Drejerinden og Værkstedsfejeren og Lysstøberiet i Guldbjerg.

Håndlavet jul på Nordfyn
© CLAY by Tina Marie, Drejerinden og Værkstedsfejeren, Guldsmed Maegaard, Lysstøberiet GuldbjergFoto: VisitNordfyn

CLAY by Tina Marie

Stearinlys i fad fra CLAY by Tina Marie

Tina Marie skaber håndlavet keramik, inspireret af naturen og nordisk enkelthed. I år kan I bl.a. finde engle, stjerner, hjerter og søstjerner - alt sammen skabt i keramik.

Se mere på claybytinamarie.dk

Julepynt fra CLAY
Foto: CLAY by Tina Marie
Engel julepynt fra CLAY by Tina Marie
Foto: CLAY by Tina Marie

Drejerinden og Værkstedsfejeren

Julefigurer fra Drejerinden og Værkstedsfejeren

Drejerinden Lone Mandrup Stidsen byder på håndlavede julegaver til dem der sætter pris på design, kvalitetsmaterialer og et godt håndværk. Produkterne er upcyclet af træ fra kasserede møbler og fraskær fra møbelproduktion. 

I kan bl.a. finde juletræer i de sidste drejede rester, Miss Gabriella som er en juleengel til lys og adventsættet Miss Mary med 4 figurer i 4 slags træ. 

Se mere på drejerinden.dk

Juletræer fra Drejerinden
Foto: Drejerinden og Værkstedsfejeren
Miss Mary af Drejerinden
Foto: Drejerinden og Værkstedsfejeren

Guldsmed Maegaard

Årets Julehjerte 2026

Hos Guldsmed Maegaard i Bogense er årets julehjerte blevet en tradition. Hvert år skaber guldsmed Per Maegaard et unikt smykke. 

Årets julehjerte leder tankerne hen på den gamle sang om det lille blad langt ude i skoven – og på alt det fine og værdifulde, der kan gemme sig i det små.
Den ene side af hjertet er formet som et sirligt blad, hvor en brillantsleben diamant på 0,03 ct. funkler som en lille dråbe lys. Bladets bløde, organiske form møder på den anden side en helt blank og enkel flade, som giver hjertet ro og balance.

Hjertet er skabt i 14 kt. guld, og samspillet mellem bladet, diamanten og den enkle hjerteform giver smykket et tidløst og poetisk udtryk.
Et julehjerte, der fortæller om kærlighed, liv og de små ting, der betyder allermest.

I kan også købe julehjerter fra tidligere år.

Se mere på guldsmedmaegaard.dk/julehjerte

Julehjertet 2025
Foto: Guldsmed Maegaard
Julehjerte 2024
Foto: Guldsmed Maegaard

Lysstøberiet i Guldbjerg

Hvide englelys hos Lysstøberiet i Guldbjerg
© Lysstøberiet GuldbjergFoto: Ida Sejer Clausen

Hos Lysstøberiet i Guldbjerg får gamle lysstumper nyt liv. Rester af stearin bliver samlet ind fra nær og fjern og smeltet om til nye lys, som bliver støbt og dyppet i hånden.

I kan bl.a. finde lange, dyppede lys i mange farver, helligtrekongerslys og fine figurer i lys – blandt andet hvide engle. Udvalget varierer, og der bliver løbende lavet nye lys i forskellige former og farver.

Lysstøberiet drives af en frivillig forening, og lysene kan købes i butikken på Guldbjergvej 43, 5400 Bogense eller via Facebook.

Se mere på Lysstøberiet i Guldbjerg på Facebook

Søde nisselys hos Lysstøberiet i Guldbjerg
© Lysstøberiet GuldbjergFoto: Ida Sejer Clausen
Grønne lys hos Guldbjerg Lysstøberi
© Lysstøberiet GuldbjergFoto: Ida Sejer Clausen

Se hvor du kan finde unik julekunst ved åbne gallerier og udstillinger på hele Nordfyn