VisitNordfyn
Familie i sommerhus

Find overnatning på Nordfyn

Find roen på Nordfyn, hvor feriedagene flyder frit – tæt på Odense og en time fra Legoland. Vågn op i et sommerhus ved bølgerne, på et B&B i byens hjerte eller i en hytte på bisonprærien. Fra shelter til badehotel: Vi har rammerne til den ferie du drømmer om.

Foto: Daniel Villadsen

Nordfynsk gæstfrihed

Drømmer du om at blive forkælet? Her finder du overnatning, hvor værtskabet er i centrum. Uanset om du vælger hotellets luksus, kroens historie eller den personlige hygge hos en B&B, er der sørget for det hele, så du kan slappe helt af.

Føl dig hjemme på Nordfyn

Få jeres helt egen base med eget køkken og masser af plads. Vælg et klassisk sommerhus tæt på de børnevenlige strande eller en stilfuld ferielejlighed midt i købstadsidyllen i Bogense. Det er frihed til at holde ferie i jeres eget tempo.

Ud i det blå – helt tæt på Nordfyns natur

Er du til bølgebrus og fuglesang? Her er overnatningsformerne for dig, der elsker det frie liv. Find Danmarks hyggeligste campingpladser, de mest naturskønne autocamper-spots eller tag den ultimative naturoplevelse i et shelter under stjernerne.