
Oplev det bedste på Nordfyn
Find tid til det, der betyder noget, og vær sammen om de gode minder. På Nordfyn kan I vælge mellem alt fra vilde naturoplevelser og aktive dage i det fri til kunstneriske indtryk og historiske vingesus. Vi har samlet alt det bedste, så I kan fokusere på nærværet.
Seværdigheder og fælles oplevelser
Nordfyn gemmer på oplevelser, der er værd at køre efter. Fra historiske herregårde og stolte vartegn til de små, unikke steder, hvor historien bliver levende. Her kan I gå på opdagelse sammen og få de fortællinger med hjem, som man kun finder her hos os.
Naturen som samlingspunkt
Nordfyns natur er rammen om jeres næste pause fra hverdagen. Gå på opdagelse langs kysten, find de skjulte naturperler eller vær aktive sammen på de mange ruter til lands og til vands.
Masser af plads til leg og grin
Her er der plads til at give den gas. Mærk suset i Sommerlandet, besøg de store bisoner eller tag en hyggedag på en af de mange legepladser. Det vigtigste er, at I har tid til at lege sammen.
Kunst og håndværk helt tæt på
Gå på opdagelse i de nordfynske gallerier, hvor dørene ofte står åbne til kunstnerens eget univers. Se hvordan leret bliver formet, eller hvordan lyset fanges på lærredet. Det er en oplagt mulighed for at finde en unik souvenir og dele en anderledes oplevelse i ro og mag.
Uden mad og drikke...
Find de bedste restauranter og de lækre gårdbutikker til en hyggelig middag sammen.
















