Skulpturer og monumenter på Nordfyn
Du ser monumenter og skulpturer rundt omkring på Nordfyn - men hvad hedder de? Hvad er det for en sjov skulptur i rundkørslen i Søndersø? Hvor finder vi Manneken Pis i Bogense? Find skulpturer på Nordfyn og læs mere om dem.
Foto: Ole Grost
Der er mange smukke, sjove og spændende skulpturer og monumenter rundt på Nordfyn, og der er altid en god historie. Hvad forestiller den blå og gule fuglelignende figur i Søndersø? Hvor finder jeg Midgårdsormen i Otterup? Og hvad laver Manneken Pis og H. C. Andersen i Bogense? Tag med på skulpturturne gennem Nordfyn!
Skulpturer, monumenter og udendørs kunst

© Jørgen Meier-LarsenFoto: Anne Mette Rasmussen
Bautasten i Otterup
Når du kommer til Otterup fra Odense, bliver du mødt af tre bautasten i rundkørslen. De afløser flere tidligere monumenter, som i dag er ødelagte - og så har de også en særlig betydning!

© Kent HolmFoto: Otterup Kirkegård
Bronzeøksen og Englevæsen i Otterup
De flotte skulpturer af billedhugger Kent Holm på Otterup Kirkegård fortæller både om smerte og sorg over døden - men også håb og livskraft.

Foto: VisitNordfyn
Bølgen i Bogense
Oplev marmorskulpturen Bølgen i Bogense – et kunstværk inspireret af havet og skabt af billedhugger Lisbeth Krag.

© Frede TroelsenFoto: Nina Flintegaard
Akset i Otterup
Hvad er det for en høj skulptur, der vokser lige op af jorden i Otterup bypark? Det er det flotte kornaks, der pynter op her efter at have stået flere steder i byen.

© Jørgen Meier-LarsenFoto: VisitNordfyn
Midgårdsormen i Otterup
Midgårdsormen bugter sig midt i Otterup - du finder den store slange i kamp mod Thor på torvet.

© Jens GalschiøtFoto: VisitNordfyn
H. C. Andersen på Bogense Gl. Havn
På Bogense Gl. Havn kan du møde Danmarks bedste eventyrfortæller H. C. Andersen i skikkelse af en flot skulptur af kunstneren Jens Galschiøt - og det er ganske vist!

© Poul R. WeileFoto: Ole Grost
Elle i Bogense
Yderst på Vestre Mole ved Bogense Marina byder havfruen Elle alle velkommen til Bogense, havfruernes by - tør du også gå ud og hilse på hende?

© Frank Fenriz JensenFoto: Børge Pedersen
Udspringer'n ved Bogense Søbad
Ved Bogense Søbad står en flot blå figur på spring - - hvor mon den springer hen?

© VisitNordfynFoto: Jens Wognsen
Manneken Pis, Bogense
Hils på Bogenses berømte maskot! Læs historien om, hvordan en lokal dreng blev rig og gav byen den flabede kopi af Manneken Pis i 1934. Dyk ned i myterne om hittebarnet og se de mange sjove kostumer her.

© VisitNordfynFoto: Jens Wognsen
Garver Larsens Brønd på Adelgade i Bogense
Er det en udsmykning i en rundkørsel? Er det noget der er blevet til overs fra gamle dage? Nej, det er garver Larsens gave til Bogense, den flotte brønd i Adelgade!

© Fritz RøedFoto: VisitNordfyn
Barnevask i Bogense
Kærligheden og ømheden stråler ud af figurerne, selvom de er helt kolde, for Barnevask er en meget levende og smuk skulptur.

© Per BukFoto: VisitNordfyn
Kunstværk for Herregårdsruten Nordfyn
Et fyrtårn, et skib, Manneken, en rose og meget mere - kan du finde alle de fine symboler på Nordfyn i det flotte kunstværk for Herregårdsruten Nordfyn?

© Kurt TegtmeierFoto: VisitNordfyn
Tørne i Søndersø
Det er en skulptur, der drejer helt bogstaveligt talt - og hvad forestiller denne drejning så?



