©  Foto:

Barnevask i Bogense

Kærligheden og ømheden stråler ud af figurerne, selvom de er helt kolde, for Barnevask er en meget levende og smuk skulptur.

En mor vasker kærligt sit barn foran Bogense Rådhus, og den pæne figurscene er blevet meget populær blandt både børn og voksne - måske også fordi børn er glade for det lille bassin med vand...

Statuen Barnevask af den norske kunstner Fritz Røed er en smuk fremstilling af moderkærlighed.

Bronzefiguren med tilhørende vandbassin blev opstillet i 1970 med støtte fra Albanifonden.

Fritz Røed var en meget anerkendt og populær kunstner, og der blev også stillet afstøbninger af Barnevask i Oslo, Bergen og Larvik.