Shopping i Søndersø
Har du en masse, du skal handle ind, skal du lige have købt en buket blomster eller mangler du et par flotte briller? Du finder det i butikkerne i Søndersø.
Foto: Nordfyns Kommune
Søndersø er en hyggelig by at handle ind i. Her er fire dagligvarebutikker og nogle spændende specialvarebutikker, som du absolut ikke må gå glip af. Her kan du få lige netop de særlige varer, som du ikke kan finde andre steder - og det er værd at køre efter. Her kan du købe fine smykker, lækker nordfynsk chokolade fra en ægte chocolatier, alle slags elartikler i Nordfyns største el-forretning, sjove og spændende genbrugsartikler og lidt ude på landet også førsteklasses specialfoder og andre varer til hunden og katten.
Butikker i Søndersø og omegn

Foto: Disaheim© VisitNordfyn
Disaheim - vikingebutik ved Søndersø
Håndsyede vikingedragter, skønne vikingesmykker, plantefarvet garn og tekstil, mjød med mere - gårdbutikken Disaheim byder på alt godt fra vikingetiden!

Foto: Frk. Tø© VisitNordfyn
Frk. Tø i Søndersø
Flot tøj, spændende gaveidéer og lækre romkugler og chokolade- og jordbærdesserter: Du finder lidt af hvert hos Frk. Tø i Søndersø!

Foto: VisitNordfyn
JM Optik i Søndersø
JM Optik i Søndersø har over 2000 briller i mere end 24 forskellige brands til rigtig gode priser - kig ind og lad dig inspirere!

Foto: Marus Chocolatier
Marus Chocolatier i Søndersø
Køb håndlavede chokolader direkte fra chocolatierens eget værksted i Søndersø!

Foto: Mogens Jørgensen© Røde Kors Søndersø
Røde Kors Genbrug Søndersø
Gå på skattejagt hos Røde Kors Genbrug midt i Søndersø med lokale fund til gode priser.

Foto: Ove Syberg© VisitNordfyn
SuperBrugsen Søndersø
SuperBrugsen i Søndersø har åbent kl. 7-20 hver dag, og her kan du købe alle de dagligvarer, du lige mangler - og der er selvfølgelig både slagterafdeling og bager, så du kan købe de lækreste madvarer med hjem!



