VisitNordfyn
Dreng griner og laver fitness på Gyldensteen Strand i sommer

Naturligvis aktiv

Med 154 km kystlinje og et varieret landskab er Nordfyn skabt til det aktive liv. Cykling, vandring, lystfiskeri eller vandsport? Find de bedste spots og ruter til din næste tur under åben himmel. Naturen er klar – det er bare at komme afsted.

Foto: Jens Wognsen

Aktiv i naturen!

Nordfyns natur er perfekt til cykelturen eller en dejlig gåtur. Der er skønt derude...

Aktiv i vandet

Strandliv, sejlads, kitesurfing eller fiskeri? Nordfyn har en lang kystlinje med masser af maritime aktiviteter!

Dreng i havkajakPige på guidet ridetur med Hestehavens Rideklub
Foto: Jens Wognsen
Foto: Nina Flintegaard

Gør din tur unik: Book en guidet oplevelse

Vil du helt tæt på? Tag med på tur og lad vores guider vise vej. Uanset om du drømmer om bisonsafari på sletten, en rolig tur i havkajak langs kysten eller guidede ture på cykel, til fods eller i sadlen, så venter de store oplevelser lige her.

Book din næste tur her

Spil sammen

Minigolf, padel, bowling, discgolf og flotte golfbaner i skønne omgivelser: Der er masser af muligheder for at få sjov motion sammen på Nordfyn.

Få pulsen op under åben himmel (og inde i varmen)

Motion er mere end bare træning på Nordfyn – det er en leg. Udfordr balancen på klatrebanen, tag en træningssession med udsigt i vores outdoor fitness-områder, eller slip børnene løs på naturlegepladsen. Og hvis vejret bider, står motionscenteret klar. Her er plads til både seriøs sved på panden og sjov for hele familien.