Langesø MTB-spor

Langesø MTB-spor

Foto: VisitNordfyn
Aktiviteter
Sport og andre aktiviteter
Adresse

Langesøvej 146

5462 Morud

Kontakt

E-mail:slot@langesoe.dk

Telefon:65964616

MTB-sporet i Langesø-skoven er både smuk og udfordrende, og her kan du køre på spændende veje, som ellers ikke er tilgængelige for cyklister. Sporet er kun tilgængeligt for dem, der har licens eller dagskort.

Sporinfo: 

Længde: Ca. 10 og 15 km. 
Sværhedsgrad: Blå, rød, sort, orange 
Afmærkning: Ja  
Betalingsspor: Ja 

 

Ved Langesø Slot finder du hele 2 mountainbikespor, 2 teknikområder og en downhill-bane til de øvede vovehalse. Sporene i Langesø-skoven er både smukke og udfordrende, og her kan du køre på spændende singletracks, som ellers ikke er tilgængelige for cyklister.

Nordsporet

Nordsporet ved Langesø Gods er ca. 15 km og har masser af teknisk vanskelige passager for selv de bedste ryttere. Af samme årsag kaldes nordsporet også for det sorte spor, men her findes fint afmærkede chicken runs for de mindre vovede. Der arbejdes altid på at holde sporet attraktivt og en gennemkørsel indeholder alt fra tekniske stigninger til berms, hop, rockgardens og masser af flow. Du kommer ikke til at kede dig.
Undervejs på sporet kan du finpudse dine mountainbike skills på et teknikområde, og du cykler tæt forbi downhill-banen, som kun er for øvede mountainbikere med det rette udstyr.

Sydsporet

Sydsporet ved Langesø Slot er ca. 10 km. og lettere samt mere begyndervenligt end Nordsporet, men her findes alligevel masser af udfordringer og mange passager for selv erfarne ryttere. Svære passager er tydeligt markeret, og der findes chicken runs for de mindre vovede. Der arbejdes altid på at holde sporet attraktivt med nye sektioner. En gennemkørsel indeholder alt fra tekniske stigninger til berms, hop, rockgardens og masser af flow.

Ved starten af Sydsporet finder du et lille træningsområde, hvor du kan få finpudset teknikken.

Bonusinfo: Sporene i Langesø er 2 gange blevet kåret af Politiken til at være blandt Danmarks 10 bedste spor.

Skoven er privatejet, og sporene kræver betaling før kørsel. Du kan købe et dagspas til 100 kr. Det købes som selvbetjening ved golfbanen i Douglashuset (gå ind i venstre side af huset og op ad trappen) eller ved cykelpuslepladsen på p-pladsen ved Vaffelhuset. Husk at medbringe kontanter eller betal med MobilePay. Et dagspas gælder både Nord- og Sydsporet.
Du kan købe licens for hele året til 750 kr. fra Godskontoret på Langesø eller via slot@langesee.dk

Husk at købe licens:

Når du er færdig med at cykle, eller tager en pause imellem de 2 spor, kan du nyde en lækker isvaffel med hjemmelavet guf i Langesø Vaffelhus i sæson, eller snuppe en burger i Douglashuset med udsigt over golfbanerne.
Hvis du stadig har mere i benene, kan du nyde en fantastik gåtur rundt om søen.

Der er mulighed for at få vasket og pumpet sin cykel ved parkeringspladsen ved vaffelhuset, hvor der også er toiletter.

I december er der julehygge i weekenderne, og der er flere andre begivenheder så som MTB-skole i løbet af året. Følg med på https://www.facebook.com/MTB.Langesoe/

 

Parkering:
Du kan parkere på parkeringspladsen ved Douglashuset/Golfbanen eller på parkeringspladsen ved Vaffelhuset.

Du kan navigere efter og finde sporene på Singletracker: https://singletracker.dk/da/tracks/langesoe-nordsporet/-KWngEqCYcmBxqsXIFMv og https://singletracker.dk/da/tracks/langesoe-sydsporet/-KWnfvTi8eWQyf8rR7pI

Adresse

Langesøvej 146

5462 Morud

Facilities

Mountain bike

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af