©  Foto:

HCA Minigolf på Bogense Havn

Spil minigolf på 27 huller i kreative omgivelser - både ude og inde - midt i Bogenses hyggelige havnemiljø.

HCA Minigolf ligger i kulturhuset Støberiet ved Bogense Gl. Havn. Her venter 9 udendørs huller med udsigt til havet og 18 indendørs huller i kreative og eventyrlige omgivelser inspireret af H.C. Andersen.

Sjove udfordringer uanset vejret

Banen er oplagt til en dag med grin og konkurrence - både for familier, vennegrupper og alle, der har lyst til at prøve en sjov udfordring sammen. 

Minigolfbanen er fyldt med overraskelser: Broer, granitsten – og endda en tuba. Det er let at finde noget at snakke om undervejs, og spillet passer til både børn og voksne.

Forfriskninger og havneidyl

I kan købe drikkevarer undervejs og slappe lidt af sammen under spillet. Efter turen er det oplagt at gå tur på Bogense Havn med udsigt til Kattegat, hvor I også finder nogle hyggelige spisesteder.

Praktisk

I finder oplysninger om åbningstider og priser på HCA Minigolfs Facebook-side, hvor I også kan få svar på eventuelle spørgsmål.