Nyd den danske sommer, hvor Fyns længste kystlinje inviterer til leg, dyp i bølgerne og bare tæer i sandet. Find tid til hinanden i de lyse nætter, gå på opdagelse i vores natur og mærk nærværet over en is på havnen. Sommeren på Nordfyn er jeres tid sammen.
Foto: Jens Wognsen
Livet ved Fyns længste kystlinje
Frisk luft, saltvand og bare tæer - der er plads til det hele ved Nordfyns kyst.
Drømmer du om hvidt sand, krystalklart vand eller en tur i poolen? På Nordfyn finder du alt fra børnevenlige sandstrande og det smukke Bogense Søbad til det hyggelige friluftsbad i Morud. Uanset om du er til det salte hav eller det klare poolvand, venter den perfekte dukkert lige her.
I Hasmarks strandoase er der plads til alle - her kan du overnatte, grille, lege i den store klatrebane, spille bold, få brusebad, slappe af og meget, meget mere!
Fyns Sommerland er fyldt med fælles aktiviteter for alle aldre. Prøv årets nye klatreoplevelse, tag en dyst i bueskydning og fodboldgolf, løs skattejagten i fællesskab, mærk suset i de 17 meter høje svævebaner eller flyv ned af den gamle, ikoniske rutsjebane i fuld fart.
Mød de søde kalve, oplev en spændende rundvisning og smag gårdens is fra eget ismejeri - en hyggetur for hele familien onsdag i efterårsferien 15. oktober.
Slip ungerne løs på Nordfyns mange legepladser, hvor der er plads til både store grin og vilde klatreture. Fra naturlegepladser ved kysten til udfordrende forhindringsbaner i skoven – her finder I de bedste steder til leg og samvær.
Store traktorer fra hele Danmark, lækre flæskestegssandwiches, motorer med råstyrke, fed stemning og kolde øl - tag med til folkefest ved Fyns største traktortræk i Særslev lørdag 20. juni!
Rosenfestival er en fest for alle sanserne - tag til Bogense den 1. weekend i august og vær med til den store fest med de skønneste roser i hele landet!
Prøv et spil minigolf på en af Danmarks længste minigolfbaner - og nyd en is eller en burger bagefter!
Læs mere
Foto: Nina Flintegaard
Foto: Casper Hansen
Hvad har I lyst til at prøve?
Nogle gange skal der en guide eller en aktivitet til for at se Nordfyn med nye øjne. Vi har samlet sommerens bedste guidede ture og aktiviteter ét sted, så I nemt kan planlægge jeres næste eventyr. Find jeres favorit og book en plads til både store og små nysgerrige sjæle.
Find vandrestøvlerne frem og oplev Nordfyns kontraster. Fra flade sletter og kyststrækninger til bakkede dale og dybe skove – her er ruter for alle, uanset om du er til en kort gåtur på 1,5 km eller en hel dag i naturen. Find din næste rute og mærk landskabet under fødderne her.
Drømmer I om frisk havluft eller en tur gennem de dybe skove? Vi har samlet de bedste ruteforslag, så I nemt kan finde den helt rigtige tur. Uanset om I er til korte hyggeture eller lange dagsrejser, får I kort og inspiration med i bagagen. Hop i sadlen og lad eventyret begynde!
Nyd et måltid med udsigt og mærk roen sænke sig over Nordfyn. Uanset om I er til frokost i det grønne, kaffe på en solbeskinnet bænk eller picnic ved vandet, har vi fundet de bedste steder, hvor maden smager lidt bedre, og samværet er i centrum.
Mærk friheden på Nordfyn, hvor kystens vilde vidder møder dybe skove og bakkede landskaber. Uanset om du søger eventyr på øerne, ro under trækronerne eller en vandretur langs stranden, venter her oplevelser, der giver plads til både fordybelse og leg i det fri.
Find dine favoritter blandt Bogenses restauranter og caféer. Nyd et måltid med udsigt til bølgerne på havnen eller mærk historiens vingesus i de hyggelige gader. Husk at tjekke de aktuelle åbningstider, så der altid er plads til dig ved bordet.
Oplev Danmarks smukkeste have med de skønneste blomster, den idylliske sø med springvand og flotte træer og buske - og naturligvis masser af hyggelige siddepladser rundt i haven!
Lad dig inspirere af det rige kunstliv på Nordfyn, hvor åbne atelierer og lokale gallerier inviterer indenfor til en snak om håndværk og kreativitet. Her kan du finde alt fra unika-keramik til moderne malerkunst og sammensætte din egen rute gennem det kreative landskab.
Otterup Torvemarked er gode tilbud, flotte antikviteter, lækre nordfynske specialiteter, god musik og hyggelig stemning på Torvet i Otterup hver lørdag hele sommeren!
Dyk ned i historien. På Nordfyns museer kommer du helt tæt på alt fra besættelsestidens drama til kunsten, landbruget og livet i de gamle stuer. Find de små og store fortællinger, der har formet vores egn, og oplev fortiden vakt til live i de hyggelige samlinger.
Oplev den helt særlige atmosfære i Bogense, hvor de historiske huse og den moderne marina skaber Danmarks hyggeligste købstad. Her finder du alt fra bynære naturoplevelser til spændende shopping og gode spisesteder - og vi har samlet det hele lige her, så du nemt kan planlægge din tur.
Gå på opdagelse i Nordfyns butiksliv, hvor personlig service og udvalgte varer følges ad i de hyggelige gader. Uanset om du søger dansk design, lokale specialiteter eller unik genbrug, har vi gjort det nemt at finde det, du leder efter.
Du skal ikke snyde dig selv fra at opleve Otterups handelsliv og gode specialbutikker. Her kan du finde alt fra den gode parfume til unikke håndlavede skindsko og mærkevaretøj.
Find vej til gode smagsoplevelser i det smukke fynske landskab. Nyd et måltid i de særlige omgivelser ved Søndersø og Morud – uanset om du er til krohygge, cafébesøg ved Langesø eller en middag blandt bisoner.
Leder du efter et godt måltid i Otterup eller frokost tæt på bølgerne ved Hasmark og Tørresø? Find hyggelige caféer til restauranter for hele familien her. Se oversigten og vælg din favorit ved kysten.