Seværdigheder i Bogense
Hvad skal du se i Bogense? Find de flotte seværdigheder og alle de finurlige detaljer i Bogense på din helt egen byvandring. Bogense byder på mange gode historier🏘️
Bogense fik sine købstadsprivilegier af kong Erik Menved i 1288. Dengang var Bogense en aktiv handelsplads med færge til Klakring ved Juelsminde i Jylland. I 1575 blev byen lagt i aske af en brandkatastrofe, og byen mistede betydning. Til gengæld blev byen den vigtigste handelsby for oplandet, der blev opbygget en aktiv industri ved den gamle havn, og byen fik i 1900-tallet en jernbanestation med forbindelse til Odense og Middelfart.
I dag er Bogense Danmarks hyggeligste købstad med et velbevaret torv og mange gamle, hyggelige byhuse. Se mere om huse og seværdigheder på byvandring gennem den gamle del af Bogense, hvor vi begynder og slutter ved Bogense havn.
Byvandring gennem Bogense
Bogense Gl. Havn
Den gamle havn i Bogense blev anlagt helt tilbage i 1828 og har været en meget aktiv industri- og færgehavn, men i dag er her ren hygge, store flotte både og en skøn udsigt.
MS Castor på den Gamle Havn i Bogense
MS Castor fortæller kysthistorie i Bogense - se den 40 tons tunge træskib på land som et vartegn for den gamle havn.
H. C. Andersen på Bogense Gl. Havn
På Bogense Gl. Havn kan du møde Danmarks bedste eventyrfortæller H. C. Andersen i skikkelse af en flot skulptur af kunstneren Jens Galschiøt - og det er ganske vist!
Aeromøllen på Bogense Havn
Hvad er den høje bygning på havnen? Det er ikke et tårn, det er ikke en gammel skorsten, det er... en tidligere vindmølle!
Vægterstien Bag Haverne i Bogense
Her gik stien engang omkring hele den gamle by Bogense - i dag kan du stadig følge i vægternes fodspor på en del af stisystemet.
Bogense Bybæk
Har du været i bækken? Ellers kan du gå tur langs den smukke bæk, der snor sig gennem Bogense og har haft stor betydning for byen med sit rene ferskvand.
Nordfyns Museum
Nordfyns historie i koncentreret form på museum - se de forskellige udstillinger og få et godt indblik i Bogenses og Nordfyns fortid!
Manneken Pis, Bogense
Lille Manneken er ikke kun i Bruxelles, du finder ham også på Adelgade i Bogense!
Nordfyns ældste hus
I Bogense finder du Nordfyns ældste hus, som er fyldt 600 år og har været vidne til mange både spændende og dramatiske begivenheder gennem tiden.
Farvergården på Adelgade
Hempels Gård på Adelgade 54 var farveri i 1800-tallet og senere købmand og mange andre funktioner - og i dag er huset så velbevaret, at det har vundet en pris for det.
Erik Menveds Kro - historisk bindingsværkshus i Bogense
Nej, kroen er ikke grundlagt af kong Erik Menved - men Erik Menveds Kro er et af Bogenses ældste huse og tillige Fyns ældste kro.
Den gamle Købmandsgård på Østergade
Den gamle købmandsgård på Østergade i Bogense har været købmandsgård siden 1700-tallet - den gang var der hele tre købmandshandler i bygningen!
Rådhuset i Bogense
Det nye rådhus i Bogense er faktisk fra 1921 - men det er stadig i brug, nu som et af tre rådhuse for Nordfyns Kommune.
Klokkespillet på Bogense Rådhus
Hvad er klokkespillets melodi i Bogense? Klokkespillet spiller forskellige melodier i løbet af dagen, og repertoiret skifter i løbet af året.
Bogense gamle rådhus i Sct. Annagade
Den statelige bygning med den store trappe i Sct. Annagade er Bogenses tidligere rådhus - og her har måske engang været et kloster?
Bogense Vandtårn
På Teglgårdsvej i Bogense er en bygning, der ligner et tårn fra en gammel borg. Det er byens gamle vandtårn!
Torvet i Bogense
På Bogense Torv har der været marked siden middelalderen, og det smukke gamle velbevarede torv foran kirken har altid været et centrum for byen.
Fyns mindste hus
Det er let at overse, men det ligger lige der på Torvet i Bogense: Et af Danmarks mindste huse på kun 23 kvadratmeter!
Bogense Kirke - Sankt Nikolaj Kirke
Bogense Kirke ligger på toppen af en skrænt ved kysten. Her fra kirkebakken er der en imponerende udsigt over havet, og den smukke kirke med det høje tårn og kirkespir kan ses langvejsfra.
Trægården i Bogense
Hvad er det for en flot hvid bygning, der knejser på hjørnet af Adelgade og Kirkestræde? Det er Trægården i Bogense!
Bogense Marina
Bogense Marina er et skønt syn med alle de store flotte lystbåde - der er plads til 700 lystbåde i den moderne marina!