skip_to_main_content

Vægterstien Bag Haverne i Bogense

Her gik stien engang omkring hele den gamle by Bogense - i dag kan du stadig følge i vægternes fodspor på en del af stisystemet.

Vægterstien langs med Bybækken var oprindelig en del af et stianlæg omkring hele den gamle købstad.

Her gik vægteren sin runde hver aften og nat for at holde øje med farer - ild, tyveri eller værre - og holde byen sikker.

Du kan bl.a. følge Vægterstien ved stien ved siden af Adelgade 89 og ved stien mellem Vestergade ud for/foran Vestre Havnevej og Jernbanegade.

Foran jernstøber Jørgensens mur fra 1890 er anbragt et stigbord – et opstemningsværk – med vaskeplads og adgang til vand ved ildebrand.

Der er flere vandgange – smalle adgangsveje fra hovedgaden.