Æbelø - ved kysten med udsigt til fyrtårnet

Besøg Æbelø

Foto: Keld Skytte Petersen

Besøg den skønne ø på toppen af Fyn og se den smukke uberørt natur, som får lov til at passe sig selv. Hvis du er stille, kan du se dådyrene og muflonerne, der bor på øen, og måske er du oven i købet heldig nok til at se de imponerende havørne.

Leg Robinson Crusoe for en dag og udforsk den øde ø ud for Nordfyns kyst. Det er ikke farligt - så længe du følger de gode råd, kan du få en dejlig oplevelse i den skønne natur.

I dag er Æbelø et naturreservat, og naturen får lov til at passe sig selv og blive til urskov. Her bor havørne, dådyr og mufloner og mange sjældne insekter og fugle - husk at tage kikkerten med! Æbelø er også en fantastisk fiskeplads hele øen rundt.

Æbelø var før dækket af skov, og her har også været landbrug. Engang boede her mere end 40 mennesker, og du kan stadig se hovedgården Æbeløgård og fyrtårnet samt ruinerne af de andre huse. Langs med kysten er der en fantastisk udsigt. Når du går tur langs kysten på Æbelø, ser du, at klinterne med træer skrider ned i havet. Det er det plastiske Æbelø-ler, der gør, at jordlagene glider fra hinanden. Her er nok at se på – pak en madkurv og tag ud på en dejlig vandretur!

Gode råd inden turen til Æbelø

Hvornår kan vi gå over til Æbelø? Hvordan læser vi tidevandstabellen? Er der toilet på øen? Få svar på dine spørgsmål og læs de gode råd om Æbelø.

Læs mere

Mere om Æbelø

Vidste du, at der også er flere små øer ved Æbelø? Find ud af mere om øen! Der er også guidede ture til Dræet og Ejlinge i sommeren 2020...

Læs mere

Find Æbelø

Find Æbelø på kortet og planlæg din rute!

Læs mere