skip_to_main_content

Shelters på Ditlevsdal Bisonfarm

Bo med udsigt til bisonokserne i et dejligt shelter på Ditlevsdal Bisonfarm ved Morud - sov på ægte bisonskind i shelteret og nyd varmen fra bålstedet lige foran!

Overnat i shelter blot få meter fra bisonokserne på intet mindre end Europas største bisonfarm.

Her finder du fire shelters, der ligger fordelt, så de alle ligger lidt for sig og lige ved siden af bisonoksernes prærie. Hvert shelter har plads til 5 personer og har sit eget hyggelige bålsted. Inde i shelterne kan man sove på bisonskind. Shelterne kan lejes året rundt, og toiletterne i hovedbygningen er altid åbne.

Ditlevsdal Bisonfarm er Europas største bisonfarm med mere end 400 bisonokser på de åbne fynske marker. Bisonfarmen tilbyder bison-safari, masser af forskellige familieoplevelser, teambuilding samt en gårdbutik og en restaurant som serverer forskellige lækre bisonretter.