©  Foto:

Restaurant Ditlevsdal

På Restaurant Ditlevsdal kan I nyde et lækkert måltid lavet fra bunden af gode råvarer - med bisonkødet som hovedingrediens!

Lækkert bisonkød

Restaurant Ditlevsdal er en spændende restaurant, hvor det lækre bisonkød selvfølgelig er det vigtigste på menuen.

Bisonkød har en lav fedtprocent, og menuen byder på sunde og velsmagende retter med amerikansk, indiansk og dansk islæt. I kan selvfølgelig også få desserter og kaffe og kage.

Restauranten har udsigt over markerne, søen og de store bisonokser. Der er også en tagterrasse med en fantastisk flot udsigt.

Hele året holder restauranten åbent hver fredag aften.
Bordbestilling anbefales.

Selskaber og grupper

Der er åbent året rundt for selskaber og grupper med forudbestilling. Alle arrangementer er velkomne: Fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og hyggelige familiesammenkomster. Der er 3 selskabslokaler med plads til hhv. 40, 70 og 100 personer.

Der er plads til busparkering ved restauranten.

Stedet er handicapvenligt - hvis du gør opmærksom på behovet inden ankomst.

Der er også mulighed for at afholde dagsmøde på Europas største bisonfarm. Der er trådløst internet, flipover (papir hertil afregnes separat), lærred samt projektor.
Der serveres selvfølgelig også gerne en god bison-middag til aften alt efter ønske, eller mødet kan kombineres med én af aktiviteterne.

Book mødelokalerne via mail til restaurant@ditlevsdal.dk eller på tlf. 64 80 12 27.