Ølundgård Inddæmning ved Odense Fjord

Ølundgaard

Attraktioner
Naturområder
Adresse

Lammesøvej 11

5450 Otterup

Kontakt

E-mail:info@visitnordfyn.dk

Telefon:64812044

Ølundgaard, Lammesø og Firtalsstranden

De smukke områder langs Odense Fjord er et fugleparadis og et dejligt sted at tage på udflugt.

Inddæmningen

En stor del af området langs Odense Fjord blev inddæmmet i løbet af 1800-tallet. Det gælder også for området ved Ølundgaard og Lammesø. Her hvor vandet strakte sig langt op, blev der bygget diger og sat pumpemøller og pumpemaskiner op, og den tidligere fjord blev til landbrugsjord. I 1921 var der fem stormflodslignende episoder med voldsomme ødelæggelser, og herefter blev dæmningen forstærket, ligesom markerne blev drænet endnu mere fra 1943-46. Herefter blev der dog ikke arbejdet mere på dæmningen - og det kom til at hævne sig 22. februar 1993, da vandet væltede ind fra Nordsøen med voldsom stormflod og de værste oversvømmelser i hundrede år. Vandet brød igennem dæmningen, og fjorden oversvømmede samtlige Ølundgårds gamle inddæmninger. Markerne blev ganske vist pumpet fri for vand, men saltvandet havde ødelagt alle afgrøder det år.

Naturgenopretning

Til gengæld var oversvømmelsen med til at fremme en god idé: Aage V. Jensen Naturfond købte Ølundgård-inddæmningen i 1997 og gik i gang med at genskabe vådområdet. I løbet af årene er der købt mere og mere til, så naturgenopretningen nu strækker sig over 158 hektar. Der er genskabt adskillige søer i området, der er genskabt enge i området, og de tidligere øer, der lå som høje i det inddæmmede landskab, er nu blevet øer igen.

Fugleparadis

I løbet af den tid, genopretningen har været i gang, er Ølund, Firtalsstranden og Lammesø blevet et af Fyns vigtigste yngleområder for vadefugle og samtidig rasteplads for mange forskellige vandfugle som grågås, stor regnspove og lille kobbersneppe. Du kan se mange fugle, hvis du undlader at gå helt ud i området, holder dig stille og lader fuglene komme ud til dig.

Der er flere parkeringspladser, stier og to fugletårne i området, hvor du kan se det imponerende fugleliv. Du når Ølundgård, Ølund og Lammesø ved i Otterup at dreje af mod Hessum. I Hessum kører du mod Ølund. I Ølund holdes mod Lammesø.   

Adresse

Lammesøvej 11

5450 Otterup

Facilities

Eng

Fjord

Naturreservat

Strand

Sump

Relaterede produkter

Opdateret af: