Formidlingshuset for Fjordmarken

Fjordmarkens Formidlingshus

Foto: Nordfyns Kommune
Attraktioner
Museer
Adresse

Trøjborggyden / Bogøvej

5450 Otterup

Udstillingen i Formidlingshuset fortæller om det hårde arbejde, som flere generationer foretog med at inddæmme havet og omdanne det til landbrugsjord.   

I året 1818 påbegyndte godsejer Elias J. Møller fra herregården Østrupgaard inddæmningen af Egense Fjord. Arbejdet med at bygge dæmningerne blev udført efter hollandsk forbillede af daglejere med skovle og spader. Der blev bygget to dæmninger til den lille ø Bogø, og vandet blev holdt ude ved hjælp af højvandssluser. Dæmningerne blev bygget op af pæle, risgærder, jord og sten.

Landet bag dæmningerne blev ikke helt tørlagt, men kunne bruges til græsning og høslæt. Det samlede indvundne areal svarede til 85 fodboldbaner, men set i forhold til de store investeringer, der blev lagt i inddæmningsarbejdet kunne det ikke tjene sig ind. På det dybeste sted opstod en stor sø. Ved inddæmningsarbejdet blev 3 øer landfaste, og de første beboere slog sig ned i området. Inddæmningsarbejdet var dengang det største i Danmark, og kronprins og guvernør over Fyn kronprins Christian besøgte stedet 3 gange for at følge arbejdet. Der blev rejst to mindesten på to høje (de befinder sig lige uden for udstillingsbygningen). Den ene fortæller om kronprinsens besøg, den anden om Elias J. Møllers bedrift, for hvilken han modtog Landhusholdningsselskabets guldmedalje.

Hollandsk pumpemølle 

Der skulle gå mere end 5o år, før en efterfølger og navnebror til Elias Møller begyndte at forbedre inddæmningen. Ny teknologi hjalp ham på vej. Der blev nu gravet dybe afvandingskanaler og et forgrenet system af grøfter. Bag dæmningen blev der i 1873 bygget en stor hollandsk mølle med en Arkimedes snegl, der slyngede vandet ud i havet. Møllen kunne pumpe 1800 liter vand i minuttet.  Landet bag dæmningen blev nu meget mere tørt, og i kanterne kunne der nu dyrkes korn og andre afgrøder, men græsning og høslet havde stadig stor betydning. Et område forblev dog stadig vådt.  På møllen blev der ansat en møllepasser, og der kom efterhånden flere beboere i området. Langsomt begyndte den indtjening, som Elias J. Møller havde håbet på ville gå i opfyldelse.

Et samfund i Fjordmarken

I 1913 ønskede Holger Møller, der nu var blevet godsejer, at afhænde inddæmningen. Lokalbefolkningen var bange for at området kom i hænderne på et konsortium, og de kontaktede derfor ”Udstykningsforeningen”, en landsdækkende organisation, der sørgede for opkøb af jord til fordeling blandt mindre bønder. I disse år arbejdes den danske regering på at fordele jord til husmænd og daglejere med lidt eller ingen jord.

Inddæmningen blev købt, og der blev oprettet et I/S ”Fjordmarken”, der fordelte 178 jordlodder, og interessentselskabet fik en bestyrelse på 9 medlemmer. Jordloderne blev dels solgt til eksisterede brug, og dels til nye brug. Et helt nyt lille samfund voksede op i området, og der blev bygget nye ejendomme, der kunne brødføde en familie.

Møllens kapacitet blev forbedret flere gange, senest efter 2. verdenskrig, hvor der blev installeret en dieselmotor til at drive pumpeværket. I/S Fjordmarken ønskede efterhånden at hele inddæmningen blev tørlagt, og dette kunne nu teknisk lade sig gøre, da der i samarbejde med Hedeselskabet i 1965 blev bygget en helt ny pumpestation.

Østersskaller og naturgenopretning 

I 1930-erne opdagede man at der var en meget stor forekomst af østersskaller bag dæmningen, og der opstod en indvinding af disse skaller. Skallerne blev brugt dels til fremstilling af porcelæn og fajance bl.a. med eksport til England og til tilskud til hønsefoder. Det blev en indtægtsgivende forretning for ”Fjordmarken I/S. Hvor skallerne blev udvundet, opstod dybe huller.

 I løbet af de sidste årtier af 1900-tallet ændrede synet sig på afvanding og inddæmning, og i 1996 købte Fyns Amt 62,2 ha af ”Fjordmarken”. Pumpekapaciteten blev nedsat, således at vandstanden igen blev hævet på de dybe områder, hvor der igen blev søer i de gamle skallehuller. Rundtom genopstod rørskov og rigkær med et rigt fugleliv. Du kan finde østersskaller bag den nye pumpestation.

Familien Møller

Elias J. Møller var født 1761 i Diernæs på Sydfyn. Han var søn af en fattig husmand, og intet tydede på at han skulle blive godsejer. Men Elias ville det anderledes. Han blev tjener på herregården Holstenshus, hvor han fulgte den unge godsejersøn på rejser og til undervisningssteder, både i Danmark og udlandet. Elias havde et godt hoved, og lærte sig selv både fremmede sprog og økonomiske færdigheder. Efter nogle år blev han forvalter bl.a. på Østrupgaard og senere på Vejlegård, en anden fynsk herregård. I 1795 kom han tilbage til Østrupgaard, og i 1797 giftede han sig med enken til den forrige ejer, Anna Elisabeth Ramus, og blev derved godsejer. Men Elias Jørgensen Møller hvilede ikke på laurbærrene, men blev en af Østrupgaards mest dynamiske ejere. Han udvidede besiddelsen med den nærliggende herregård Ørritslevgaard, hvor hans bror blev forpagter.

Hans slægt havde Østrupgaard helt frem til 1924.  En af de mere markante skikkelser var Holger Møller, ejer 1895-1917. Holger Møller fik en videnskabelig uddannelse, som han brugte til at forbedre planteavlen på sit gods. Herudover var han konservatorieuddannet violinist, og han afholdt hvert år koncerter på Østrupgaard, hvor han bl.a. indbød den unge fynbo Carl Nielsen, der senere blev en verdensberømt komponist.

Åbningstider

1. april-30. september: Formidlingscentret er åbent hver dag kl. 8-22. 

Udstillingshuset her er et tidligere hønsehus. Plancherne er lavet af lokale beboere og Odense Bys Museer, og projektet er støttet af Nordfyns Kommune.

Adresse

Trøjborggyden / Bogøvej

5450 Otterup

Facilities

Kulturhistorie

Relaterede produkter

Opdateret af: