skip_to_main_content

Fuglsang Strand

Gå glad i bad ved Fuglsang Strand, hvor du kan nyde vandet og sandet og få lidt skygge i det grønne område - og så er stranden skøn hele året rundt!

Fuglsang Strand er en dejlig badestrand i det skønne Fuglsang-område ved Tørresø.

Stranden har Det Blå Flag som symbol på strandens og badevandets gode kvalitet og sikkerhed, og det er et skønt og lavvandet sted at bade for hele familien.

Skøn afslapning i det grønne område

Her er gode muligheder for at nyde livet på det store grønne område.
Her kan man solbade, lege og spille bold, holde picnic eller nyde en grillaften i solnedgangen.

I kan også prøve et sjovt spil discgolf på den 9-hullers disc golf-bane - klik her og læs mere om Fuglsang DiscgolfPark!

Og så kan I tage på Natureventyr ved Fuglsang og følge en sjov historie på en kort rute, der er hyggelig for hele familien.

Klik og læs mere om hvordan du tager på Natureventyr på Nordfyn!

Der er en dejlig udsigt fra stranden, og du kan nyde synet af bølgerne og det hvide havskum på alle tider af året - så tøv ikke med at gå en dejlig tur ved stranden eller nyd en frisk dukkert, også når vandets temperatur mest er sjov for vinterbaderne.

I skal da heller ikke gå glip af en gåtur i den smukke skov ved Fuglsang - her er en fin vandresti, shelter, bålplads og en skøn natur. Klik her og se mere om Fuglsang Skov - og nyd livet ved den nordfynske kyst!