
Egeby Frugtplantage
Egeby Frugtplantage dyrker æbler, pærer, blommer og søde kirsebær, og i gårdbutikken kan du året rundt købe masser af lækre varer fra plantagen lige fra æblemost og marmelade og honning til friske frugter og bær i sæsonen.
Æbler, blommer, pærer og søde kirsebær
Frugtplantagen blev etableret i 1962, og der dyrkes æbler, blommer, pærer og søde kirsebær. Plantagen ligger på toppen af Nordfyn, tæt ved naturskønne Flyvesandet. Den er værd at besøge, da plantagen har en lille gårdbutik, hvor man kan købe frisk frugt, afhængig af sæsonen.
I dag er det 2. generation, der har overtaget plantagen, og de har plantet til, så der er æbler og pærer på 2/3 af arealet. De har plantet forskellige sorter, så plukketiden strækker sig fra omkring 10. august til 1. november - og dertil kommer så kirsebær og blommer. De lange rækker af frugttræer er et smukt syn.
Desuden kan der købes 2 slags koldpresset æblemost, æblecider, koldpresset æble/pæremost, marmelader, honning og værtindegaver i forskellige prisklasser. Marmelader, most og honning er produceret med udgangspunkt i vores produkter fra plantagen.
Åbningstider
Gårdbutikken har åbent alle dage fra kl. 7.00-24.00.
I kan bl.a. købe: Økologiske æbler, Belle de Boskoop og Ingrid Marie. Økologisk æblemost i flasker, bag in a box med 3 liter eller 5 liter. Konventionelle æbler, Elstar og en ny sort som hedder Jonami. Pærer, honning, forskellige marmelader og paradise-æble gele. Æblemost, æble-pæremost, æble-havtorn most, æble-blåbærmost, i flasker eller 5 liter bag in box. Samt værtindegaver i forskellige prisklasser.