Book oplevelser
Der er altid noget at tage sig til på Nordfyn, uanset hvornår I besøger os. Tag en tur i havkajak, hop i sadlen på en ridetur eller kom med ud i naturen. Find en dato i kalenderen, der passer jer, og book jeres næste oplevelse her.

Klar til nye oplevelser? Find jeres næste tur her


Tag med ud på guidet tur
Vil du se mere? Find alle oplevelser og book den næste udflugt på Nordfyn
Se alle oplevelser og book herTag med ud på bølgerne og lej en båd eller kajak
FAQ
Få svar på dine spørgsmål om booking af oplevelser på Nordfyn!
Hvad skal jeg vide inden turen?
Vi anbefaler at du medbringer godt humør, tøj der kan holde dig godt tilpas alt efter årstiden og sko, som du kan have på i flere timer.
Sammen med din billet får du et brev, hvor du kan læse mere om hvordan turen foregår og hvad du selv skal have med.
Du kan læse mere om hver tur her på visitnordfyn.dk - bare søg efter hver enkelt tur her på siden.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 6481 2044 eller info@visitnordfyn.dk - vi er klar til at svare på dine spørgsmål!
Kan jeg bestille en tur kun for mig / min gruppe?
Du kan bestille en privat guidet tur, og du kan også få os til at planlægge en tur for jer.
Læs mere på VisitNordfyns sider med ture for grupper og busselskaber - og kontakt salgschef Jette Kærgaard på jek@neet.dk / tlf. 4043 4885
Kan jeg afbestille mine billetter?
Det er desværre ikke muligt at afbestille billetter eller få pengene tilbage for billetter, som man ikke ønsker at bruge alligevel.
Du kan dog give eller sælge billetterne til en anden person på betingelse af, at du sørger for at give VisitNordfyn besked om navn, telefonnummer og mailadresse til den person, der kommer med i stedet for dig.
Kan jeg reservere pladser?
Det er desværre ikke muligt at reservere pladser. Du er nødt til at bestille og betale for billetterne samtidig.
Der er et begrænset antal pladser til rådighed på hver tur, og derfor er det ikke muligt at holde på pladserne uden at betale.






