©  Foto:

Leg og eventyr i Bogense

Tag familien med på en spændende dagstur i Bogense, hvor leg, lækker mad, og havneeventyr står på programmet!

  • Tag på legepladsen ved NatureMoves
  • Spis en lækker frokost på en af Bogenses hyggelige spisesteder
  • Gå havnebingo på Bogense Havn eller Natureventyr ved havnen

Start jeres eventyr ved NatureMoves naturlegeplads, en rigtig hyggelig naturlegeplads for hele familien. Har du din cykel med, er der også en fed bmx-bane på legepladsen.

Efter en formiddag fyldt med leg og latter, kan I nyde en lækker frokost på et af Bogenses mange indbydende spisesteder. Du kan finde oversigten over spisestederne og se hvilke der har åbent netop nu ved at klikke her.

Efter frokost kan I fortsætte eventyret med en omgang havnebingo på Bogense Havn. En sjov og hyggelig måde at opleve området på. I kan printe en havnebingoplade fra visitnordfyn.dk eller hente den på turistbureauet på Bogense Havn.

I kan også vælge at tage på Natureventyr ved Bogenses Grønne Hjerte lige ved siden af Bogenses smukke havn. Eventyret starter på havnen og er 1,85 km langt. Eventyret guider jer gennem et spændende eventyr om den lille dreng og havfruen. Alt I skal gøre er at downloade den gratis app Natureventyr, og så er I på vej.

Rigtig god tur!

Praktiske oplysninger:

Parkering:

Kør efter adressen Harritslevvej 11B, 5400 Bogense (parker ved Møllehaven). Her kan I parkere lige efter plejehjemmet, så finder I legepladsen på det grønne område lige bag ved. Det er gratis at parkere. I Bogense er alle p-pladserne også gratis. Der er f.eks. p-pladser på Hotelpassagen, Skovvej og Torvet. 

Toiletter:

Der er ingen toiletter ved legepladsen, men når I når Bogense bymidte, er der mange muligheder (Torvet, Hotelpassagen bag Bogense Hotel og bag Nordfyns Museum på Vestergade). Alle toiletterne er åbne hele året rundt.