©  Foto:

Kellebygaards vejbod

Gå på opdagelse blandt flotte og lækre græskar hos Kellebygaards vejbod lige ved de nordfynske marker nær Søndersø!

Græskarhygge og pluk selv mark ved Kellebygaards vejbod

Tag familien med på en hyggelig efterårstur til Kellebygaards vejbod lidt udenfor Søndersø.

Her finder I en stor pluk selv mark og en bod fyldt med græskar i alle farver og former – lige fra små pyntegræskar til store Halloween-græskar, der er klar til at blive udskæring. 

Der er også spisegræskar som hokkaido, der passer perfekt til en varm efterårssuppe.

I kan tage græskarrene med hjem eller udskære dem på stedet.

Jo tættere vi kommer på Halloween, jo flere slags og størrelser kommer der i boden – fra små græskar på omkring 2 kg til kæmper på over 15 kg.

Majslabyrint med Halloween-tema

Når I har været på græskarjagt, kan I tage en tur i Kellebygaards store majslabyrint, der byder på et (u)hyggeligt halloween-tema.

Labyrinten er en sjov og spændende udfordring for både børn og voksne – perfekt til en efterårsdag med hele familien.

Åbningstider

Vejboden har åbent alle dage døgnet rundt med selvbetjening.

Betaling kan ske med kontanter eller MobilePay.

Følg med på Facebook for opdateringer, billeder og nye græskartyper i sæsonen.