©  Foto:

Guldbjerghus

Overnatning i fredelig idyl på landet kun 5 km fra strand, havn og by - Guldbjerghus byder på en rigtig hyggelig ferie i B&B eller ferielejlighed!

Guldbjerghus ligger omkring 5 km fra Bogense med strand, havn og shopping-muligheder, og der er også kun 5 km til golfbanen ved Bogense Golfklub. På Guldbjerghus kan du enten vælge et ophold i B&B eller i ferielejlighed.

Der er en stor, skøn have med havemøbler og mulighed for at bruge grillen efter aftale.

Bed & Breakfast

Guldbjerghus byder på et skønt B&B-ophold:

  • Tre dobbeltværelser på 1. sal, som deler to badeværelser lige udenfor på gangen
  • Et dobbeltværelse med eget badeværelse
  • På soveværelserne er der fuld opredning med sengetøj og håndklæder, kogekedel til kaffe eller te, kopper, glas, bestik, tallerkener, kabelTV og gratis WiFi

Ankomst kl. 16-18 eller efter aftale.

Kl 17 på ankomstdagen serverer værtsparret en drink eller kaffe og en lille snack.

I kan nyde en lækker hjemmelavet morgenmad i spisestuen kl. 8-9 eller efter aftale.

Pris B&B

Pris for dobbeltværelse inkl morgenmad: DKK 800,- pr nat

Pris for værelse med eget badeværelse: DKK 850,- pr. nat

Kontakt værtsparret og få en særlig pris for flere nætter.

Ferielejlighed

Guldbjerghus udlejer en dejlig ferielejlighed, der består af:

  • To dobbeltværelser med hvert sit badeværelse
  • Gæstetoilet med vaskemaskine
  • Stor opholdstue med TV og gratis WIFI
  • Spiseafdeling og stor velassorteret køkkenafdeling med bl.a. opvaskemaskine, køl og frys

Kl. 17 på ankomstdagen byder værtsparret på en drink eller en kop kaffe med en lille snack.

Pris ferielejlighed

Prisen gælder for max. 4 personer i ferielejligheden.

Indtil 1. maj 2023 DKK 2800,- pr uge,
1. maj til 1. september 2023 DKK 4800,- pr. uge

Prisen inkluderer lys, vand, varme, internet, sengetøj, håndklæder og slutrengøring.

Guldbjerghus fra skole til B&B

Guldbjerghus var skolebygning fra 1934 og indtil sognets sammenlægning med Bogense Kommune i 1965. Siden har her bl.a. været kunstnerisk kollektiv, indtil den gamle skole i 1985 blev omdannet til restauranten Guldbjerghus. Der var restaurant på stedet indtil 2001, og siden har her været B&B og ferielejligheder. Guldbjerghus er blevet renoveret flere gange.

Guldbjerghus ligger tæt på Guldbjerg Kirke.