Fredskoven - selskaber og møder
Hos Fredskoven kan du leje lokaler til fester, konferencer, møder og kurser. Her kan I nyde de smukke omgivelser i skoven og de flotte moderne lokaler.
Fredskoven ligger i hjertet af Bogense med smukke gamle trækroner omkring sig.
Her kan I leje lokaler til selskaber, konferencer, møder, kurser og andre events.
Det er muligt at sammensætte arrangementet 100% efter egne ønsker og behov.
Nyd de rolige og romantiske omgivelser i Fredskoven!
Lokaler og køkken
Selskabslokalerne består af en stor og lille sal med tilhørende garderobe, toiletter, hall og et professionelt industrikøkken.
Den store sal er godkendt til 500 spisende gæster.
Den lille sal har plads til 30 gæster afhængig af arrangementet – med/uden spisning… med eller uden buffet mm.
Der er borde i to længder samt runde borde til rådighed. Der er også alt i service til rådighed.
I industrikøkkenet er der bl.a. stor fryser og stort køleskab, stor industriopvaksemaskine og en mindre opvaskemaskine, gasblus og en stor ovn.
Det er muligt at leje projektor og scenemoduler.
Det gamle og det nye Fredskoven
Det oprindelige Fredskoven var en pavillon, der helt tilbage til 1862 var et populært udflugtsmål for bogenserne, som brugte området til sommerforlystelser. Blandt andet var der hver søndag levende musik med byens musikkorps, hvor borgerne kunne nyde frokosten i restaurant Belvedere og det var en tradition i mange familier, at man skulle vandre i Fredskoven og nyde morgenkaffen pinsemorgen.
I 1984 udbrændte den gamle pavillon i en voldsom brand, og en ny og moderne restaurant blev opført. Her blev der indrettet diskotek for de unge samt spiserestaurant og selskabslokaler.
I dag er der igen moderne selskabslokaler til rådighed i de smukke omgivelser i skoven.