©  Foto:

Familiehygge ved Dallund Slotssø

Har I brug for en afslappet tur med børnene til et nyt og spændende sted? Så er Dallund Slotssø et godt bud med legeplads, en god gåtur og skøn udsigt!

  • Tag saftevand eller varm kako med og pak lækre snacks
  • Husk gummistøvler og i den kolde tid halstørklæde, hue, handsker og praktiske sko!
  • Find parkeringspladsen ved Dallund Slot lige uden for Søndersø på Nordfyn
  • Start turen med at løbe om kap ned til alléen, hvor gåturen starter for alvor

Sving forbi SuperBrugsen i Søndersø for at proviantere på vej til Dallund Slot.

En familiegåtur rundt om Dallund Sø tager både store og små med på en eventyrlig rejse i naturens favn. Start jeres eventyr på den fine sti, der omkranser den glitrende slotssø. I kan vælge at tage et natureventyr med på farten ved at downloade den gratis app Natureventyr. Så kan børnene gennemleve et eventyr på gåturen – som vil foregå let som en leg. 

Hurtigt på gåturen vil børnene nyde synet af et legende vandløb, hvor I kan se små vanddyr og planter. Eventyret fortsætter op til udsigtstårnet, et sted hver at udforske, her gives der en fænomenal udsigt over hele området. Efter tårnet venter en sjov overraskelse: en fitnesslegeplads, hvor familien kan lege og være aktive sammen – hvem er hurtigst til at hoppe fra stub til stub?

Videre på stien kommer I til udsigtspunktet hvor I tydeligt kan se Dallund Slot, der står majestætisk med den smukke sø i forgrunden. Tag jer tid til at beundre slottets arkitektur og den omkringliggende natur.

Afslut jeres gåtur bagved slottet, mens I nyder udsigten til den flotte bygning.

Praktisk info

Parkering:

Parkering ved Dallund Slot er ved Dallundvej 63, 5471 Søndersø. Vær opmærksom på at man kun kan gå rundt om søen og ikke må gå op i slottets have.

Toiletter:

Nærmeste toilet er ved byparken i Søndersø, Toftekær 7, 5471 Søndersø. 2 km væk.

Eller toilet ved Glavendruplunden, Stenager 12 5485 Skamby. 3,4 km væk.