Æbelø

Æbelø

Foto: Keld Skytte Petersen
Attraktioner
Naturområder
Oplev den øde ø Æbelø på toppen af Fyn! Æbelø er en smuk ø med skøn natur og sjældne dyr og planter, og du kan gå hertil gennem vandet fra Fyn. Gå ikke glip af en enestående oplevelse i den danske natur!
Adresse

Æbelø

5400 Bogense

Kontakt

E-mail:info@visitnordfyn.dk

Telefon:64812044

Se Æbelø fra oven!

Den øde ø på toppen af Fyn!

Æbelø har en enestående natur og et fantastisk dyreliv. 

Du kan udforske øen på egen hånd, for det er en øde ø - så når du kommer dertil, er du som Robinson Crusoe selv.

Meget af øen er dækket af skov, men der er også sletteområder, hvor du måske kan se dådyrene og muflonerne græsse.

Der er stier på øen, der viser hvor I må gå. I må også gå på stranden langs øen, men pas på - kystskråningen skrider ud i vandet flere steder på grund af det plastiske Æbelø-ler, der får jordlagene til at skride fra hinanden. Derfor kan du se, hvordan de store bøgetræer falder ned af skråningerne og ud i havet.

Øen blev fredet i 1998, og i dag får naturen i vid udstrækning lov til at passe sig selv, så insekter og mange andre dyr kan få lov til at udfolde sig og komme tilbage til øen. 

Engang boede den store bille eghjorten på øen, men den uddøde i Danmark for mange år siden. Der er dog forsøg på at udsætte billen igen i Danmark, så måske kan den engang opleves igen.

Vandreture til Æbelø

Øen kan kun nås gennem vandet - enten ved at sejle eller ved at gå.
I går til Æbelø fra parkeringspladsen på Lindøhoved. Først går I ca. 1,5 km gennem vandet til Æbelø Holm. Fra holmen skal I igen gå gennem vandet til selve Æbelø. Herimellem er der stenbund, så husk at have sko med.
Turen til Æbelø er ca. 4 km lang i alt.  Turen rundt om øen er ca. 7 km lang.

Vandreturen til Æbelø varer ca. 1,5 time.

Gode råd

Hvis I vil undgå, at vandet er højest, så skal I undgå turen gennem vand i tidsrummet mellem 2 timer før højvande og 2 timer efter højvande. Når vandet er højest, går det cirka til hoften på en voksen person. Når vandet er lavest, går det ca. til anklerne.

Vær opmærksom på tidevandet og vindretningen.
I kan se tidevandstabellen ved at klikke på linket her på siden eller få et eksemplar på turistkontoret. 

Det er en meget dårlig idé at gå til og fra Æbelø om aftenen og om natten. Når der er mørkt, er det umuligt at orientere sig, og der er ikke lavvandet alle steder.

Æbelø er øde. Det betyder, at I selv skal tage vand, mad, affaldsposer mv. med. Der er heller ikke toilet på øen. Der er mulighed for at benytte det offentlige toilet på Lindøhoved, hvor I starter turen mod Æbelø.

Fodtøj på turen gennem vandet: I kan vælge at tage gamle, udtjente kondisko, waders, badesandaler eller Crocs med. Gummistøvler er ikke nogen god idé, med mindre vandet er meget lavt.

Turen er ikke egnet for dårligt gående eller personer med dårligt helbred. 

Adresse

Æbelø

5400 Bogense

Relaterede produkter

Opdateret af: