I den ældste gård (anno 1677) i Jersore, på vej ud til Ebbevejen til Æbelø, ligger Kukkeren i en skøn gammel gård med charme og idyl. Kunstner Birgit Lenk-Hansen har her indrettet butik med egne fremstillede unika glasværker, Muranoglas, egne malerier og souvenirs m.m. I den ene længe er der glasværksted med ovn og i forbindelse hermed et meget specielt kundetoilet med kunst i vægge og loft.
Gårdspladsen er om sommeren fyldt med duftende krydderurter, hvoraf en del kan bruges til kryddersnapse. Herudover er der på gårdspladsen bl.a. en racuovn, gamle sjove ting og spændende glasting.
Birgit Lenk-Hansen viser rundt og fortæller om sit arbejde.
Som noget nyt fra 2017 er der en afdeling med antik og gammelt ved siden af glasværkstedet.