Juletur på Nordfyn
På Nordfyn ved vi, hvordan man juler! Kom og oplev spændende og hyggelige juleudstillinger på det smukke Nordfyn. Vi hjælper dig gerne med at arrangere turen til Nordfyn.
Oplevelser på busturen
Humlemagasinet afholder sin flotte og spændende juleudstilling med både gamle, nye og moderne ting. Der er mulighed for at spise i caféen, der sælger kaffe/te, boller og kage. Juleudstillingen finder sted den fra primo november til 23. december og koster 60,- pr. person.
Kunstgården har også en flot juleudstilling. Her er mulighed for at købe en unik julegave og selvfølgelig en masse julepynt. I kan også købe lidt godt at spise i caféen. Juleudstillingen finder sted fra ultimo oktober til kort før juleaften og har gratis entré.
Harridslevgaard Slot holder deres årlige juleudstilling, hvor der sælges håndfremstillet julepynt og juledekorationer, smykker, beklædning, samt eksklusivt boliginteriør og brugskunst. Der kan også købes gløgg og æbleskiver. Slottet holder juleåbent i weekenderne fra midten af november til midten af december og koster 70,- i entré pr. person.
Julemarkedet på H.C. Andersen Golf er det største julemarked på Fyn; her er både julepynt, nisser, delikatesser, antikviteter, kunsthåndværk og meget mere. Det foregår både ude og inde med bål, hestevognsture, juletræ og julemand – og café. Markedet finder sted en weekend i midt-november. Der er gratis entré.
Din egen turbeskrivelse - gem den eller print den ud
Værd at vide
Turen er til dels handicapvenlig. Slottet er ikke egnet for bevægelseshæmmede, men de andre steder er forholdsvist lette at bevæge sig rundt i for alle.
Kunstgården, Harridslevgaard Slot og H. C. Andersen Golf ligger meget tæt på hinanden. Det tager max 10 minutters kørsel mellem hvert sted. Der er ca. 20 minutters kørsel mellem de tre steder og Humlemagasinet. Du skal regne med 1-2 timer pr. udstilling.
Julestue på Kunstgården

Salgschef
Direkte: | +45 40434885 |
Tværgade
5400
Længdegrad : 10.093346
Breddegrad : 55.560292