
Vinterferie på Thorslundgård
Oplev en dag i vinterferien på Thorslundgård og kom helt tæt på historien i de smukke stuer - og vær med til aktiviteter ude, hvor både børn og voksne kan lege, lære og bruge sanserne.
Thorslundgård er et levende museum, og i vinterferien er der ekstra meget at opleve. Indenfor kan I gå på opdagelse i de historiske stuer, høre om vinterhalvårets arbejde, hverdag og traditioner - og nyde en rolig stund, mens ilden knitrer.
For de modige og nysgerrige åbner Thorslundgård døren til den hemmelige stue, hvor der bliver fortalt gamle fabler og spændende historier.
Der er også åbnet to nye stuer på 1. sal for offentligheden!
Aktiviteter ude for hele familien
Udenfor venter der masser af små oplevelser, I kan hoppe med på undervejs, fx:
- Lav jeres egne mejsekugler af vinterens grankogler
- Hør om gårdens dyr og hvad der skal til, når foråret nærmer sig
- Kig med, når køkkenhaverne gøres klar
- Leg som man gjorde “dengang” – med klassiske lege og simple udfordringer
Æblepodekursus i vinterferien
Tirsdag, torsdag og søndag i vinterferien kan I komme med på æblepodekursus og lave jeres helt eget æbletræ.
I kan vælge mellem gårdens æblesorter eller tage egne vinterskud med fra et æbletræ, du er særligt glad for – så hjælper Thorslundgård jer med at pode og få et nyt træ godt fra start.
Det får du med i kurset
- Podning med egne grene (eller grene fra gården)
- Varmt at drikke og lidt sødt efter podningen
- 1 podestamme pr. person inkluderet
- Mulighed for at tilkøbe flere grundstammer til 30 kr. pr. stk.
- Bemærk: Æblepodekurset kræver særskilt billet.
Hvad er inkluderet i entrébilletten?
Entré giver adgang til Thorslundgård og gårdens aktiviteter i vinterferien (undtagen æblepodekurserne, som har særskilt billet).