Skip to content
VisitNordfyn

Veflinge Naturlejrplads - overnat mellem sø og eng

Ved Veflinge midt på Fyn finder du en lille, hyggelig naturlejrplads mellem sø og eng, hvor du har pladsen helt for dig selv. Her er der tid til bål, fuglesang og måske en morgendukkert i søen.

Åbningstider

Åbent hele året
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Veflinge naturlejrplads set fra luften
Shelters og naturlejrpladser
Foto: Landjord

En lille oase midt i naturen

Mellem sø og eng ved Veflinge ligger en lille naturlejrplads med plads til 1-2 telte. Her kan du slå lejr med udsigt over vandet, nyde dyrelivet og slutte dagen omkring bålet, mens mørket falder på, og stjernerne kommer frem.

Du har hele pladsen for dig selv, når du booker, og der er plads til op til 8 personer. Du må også gerne tage hunden med. Søen indbyder til både en frisk dukkert og en stille stund med fiskestangen.

Pladsen ligger på landmand Bjarne Schaldemoses jord, hvor natur og regenerativt landbrug er i centrum. Her finder du også Vild Hvede, som dyrker korn og fremstiller mel efter regenerative principper.

Er du på pladsen en lørdag, kan du lægge vejen forbi bageriet Vild Hvede og forkæle dig selv med friskbagt brød. 

Der går en sti forbi lejrpladsen, så du kan møde andre, der nyder naturen. Til gengæld er pladsen nem at komme til, også i bil.

Faciliteter og praktisk information

  • Overnatning: Plads til 1-2 telte og højst 8 personer
  • Parkering: Plads til 1-2 biler ved lejrpladsen
  • Toilet: Komposttoilet
  • Bål: Bålfad på pladsen
  • Badning og fiskeri: Tilladt i søen
  • Hunde: Velkomne i snor
  • Adgang: Du kan køre helt frem til pladsen
  • Forplejning: Medbring selv mad, drikkevand og øvrigt udstyr
  • Hvornår: Pladsen kan bookes hele året rundt
  • Booking: Man skal være medlem af Landjord for at kunne booke pladsen. Det er dog kun den, der foretager bookingen, som skal være medlem.
  • Husk: Der er hverken strøm, bruser eller drikkevand på pladsen, så husk at medbringe det, du skal bruge til opholdet.

Booking

Veflinge Naturlejrplads bookes gennem Landjord. Når du reserverer pladsen, har du den helt for dig selv.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Åbent hele året
  • Toilet
  • Bålplads

Find vej

Skovmøllevej 51

5474 Veflinge

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitNordfyninfo@visitnordfyn.dk

Måske også interessant for dig: