VisitNordfyn

Sjov ved stranden - Blå Flag-aktiviteter på Nordfyn

Så er der sjove strandaktiviteter på Nordfyn! Find strand og dato her og vær med til at udforske stranden sammen med naturvejlederne!

Hvordan spiser krabber? Har de tænder - og findes der mon krabbekærester? Lær at fange krabber og få mere at vide om krabbens liv under overfladen. Vi ser hvad vandet har skyllet op på stranden og finder måske både tanglopper, vandmænd og småfisk på det lave vand. Hvis I har lyst, kan I også bygge seje sandslotte i vandkanten.

De veloplagte og glade naturvejledere er klar til at fortælle om alt det, vi finder.

Det er muligt at låne net og spande, men I må gerne tage jeres egen spand og net med, hvis I har det. 

Se efter naturvejlederens Blå Flag på stranden.

Strandaktiviteter 2021

Bogense Søbad 29/06 kl. 10-12
Skåstrup 29/06 kl. 13-15

Hasmark 30/06 kl. 10-12
Flyvesandet 30/06 kl. 13-15

Fuglsang 01/07 kl. 10-12
Hofmansgave 01/07 kl. 13-15