©  Foto:

Nissernes julejagt i Jernalderlandsbyen

Tag en voksen i hånden og deltag i Nissernes Julejagt i nissernes egen hyggelige landsby. Løs spændende opgaver og lær samtidig lidt om både nisser og tidligere tiders jul.

Nissernes julejagt i Jernalderlandsbyen Odins Odense

8.-19. december 2025 er der hyggelige gør-det-selv opgaver fordelt rundt i hele landsbyen. I kan også gå på opdagelse i nissernes huse. I forstyrrer ikke nisserne – for de er nemlig slet ikke hjemme.

Men … måske kan I få øje på de meget små fadebursnisser – hvis I er stille. De bor nemlig i de store nisseres fadebur, under bordet…

Når entréen er betalt, er alle aktiviteter gratis. Aktiviteterne er også åbne for skoleklasser og børnehaver mod entrébetaling. (Lærerne kommer gratis med.) Det hele foregår udendørs, så tag tøj på til vejret. Tag madpakken med og nyd en dag i ro og fred uden julestress og travlhed.

Vi har gratis parkering og bus 300A går næsten til døren. (5 min. gang fra stoppestedet Stærehusvej.)

Glæd dig til at besøge en landsby fyldt med gamle traditioner og julehygge i historiske rammer. Nissernes julelandsby ligger på Store Klaus 40 i Næsby, Odense N. Den er normalt kendt som Jernalderlandsbyen Odins Odense – men i disse dage har nisserne taget over.