©  Foto:

Kløverstierne i Otterup

Romantik, sved på panden eller hygge? Kløverstierne i Otterup byder på det hele, så find kort over ruterne her og tag af sted!

Oplev frisk luft og motion i dejlige naturomgivelser i Otterup.

Undervejs går stierne forbi smuk natur og igennem byen, så der er noget for enhver smag.

Du kan gå, løbe eller cykle på alle fire Kløverruter. Ruterne er markeret med skilte med det lille kløverblad.

Du kan finde et lille kort med ruterne på startpladsen ved Otterup Torv.

Grøn Rute, Hold i hånd-ruten:

2,7 km

Oplev den gamle stationsby, kom forbi Otterup Geværfabrik og gå på den smukke Kærlighedssti, som engang har været en roebane, en jernbane til transport af sukkerroer. Stien tager dig med forbi den gamle herregård Nislevgård, som i dag fungerer som efterskole.

Se kort over den grønne rute her!

Blå Rute, Byens udvikling:

5,1 km

På denne rute kommer du til at opleve Bredgade, hvor det gamle mejeri og hedengangne Otterup Kro lå. Stien tager dig med til byens nordvestkvarter, hvor der er fundet gamle vikingegrave, forbi kirken fra det 11. eller 12. århundrede og museet, der både har været aftægtsbolig, fattiggård og bibliotek.

Se kort over den blå rute her!

Rød rute, Motionsruten:

9,2 km

Få vind i håret på ruten, der tager dig med ud af landevejen og drejer fra ved Egense, hvor du kan se om du kan finde den forsvundne kirke. På vej tilbage til Otterup tager stien dig med forbi Byskoven og ud på Otterups stisystemer, som går rundt om store dele af byen.'

Se kort over rød rute!

Sort Rute, Landsbyruten:

15,8 km

Denne rute fører dig gennem flere små hyggelige landsbyer. Heriblandt den idylliske og historiske landsby Østrup, hvor du også finder herregården Østruplund. Midtvejs går ruten forbi Klintebjerg Havn, hvor det er ideelt med en lille pause, mens man nyder udsigten over Odense Fjord. Her kan du også se øen Vigelsø, et naturgenoprettet område. Er du heldig, kan du måske se en af de mange sjældne fugle, der bor på Vigelsø.

Se kort over sort rute!