©  Foto:

Jættestuen i Skamby

Er det her jætterne bor? Det troede man i hvert fald før i tiden, men i dag kan du besøge det gamle gravkammer uden frygt for at blive ædt.

På marken bag gårdene og husene i Skamby finder vi en fin lille jættestue og rundhøj med et indvendigt kammer. Der er fundet skeletdele og forskellige oldsager, heriblandt en stridsøkse, i jættestuen. Kammeret er bygget af 9 sidesten og er 3,10 m langt, 1,75 m bredt, med 2 dæksten. Gangen vender mod sydøst og er 3,45 m lang; den har 3 sidestene til den ene og 2 til den anden side.

Der er 15-20 skåltegn på den ene dæksten. Skåltegn er runde fordybninger i sten, der især er kendt fra bronzealderens helleristninger. De er religiøse symboler, der kan tolkes som sol- og/eller frugtbarhedssymboler.

En jættestue er et gravmonument af store sten. Eftertiden har troet, at jætterne havde bygget dem. Jættestuerne er alle bygget over en forholdsvis kort årrække i bondestenalderen omkring 3300 f.Kr. Herefter har de været brugt til flere begravelser gennem århundreder, også ind i bronzealderen. Der kan derfor være fund fra mange tidsaldre.

En jættestue består af et kammer og en gang, der fører ind til kammeret. Oprindeligt har alle jættestuer været dækket af en høj af jord med randsten i kanten, men ofte er dele af eller al jorden væk som følge af vejr og vind, pløjning eller gravrøvere; eller måske en kombination af de dele.

Nogle jættestuer er så store at man kan stå oprejst i dem, nogle har flere kamre, andre er af mere beskedne dimensioner.

Du kan se mere om jættestuen på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside:

http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/5911/

KØRSELSVEJLEDNING:

Fra ”hovedgaden” Bredgade i Skamby kører man 300 meter ud ad Brøndstrupvej. Mellem Brøndstrupvej 57 og 59 er der en låge i stakittet, hvor der står ”STI” på. Bag ved den går en græssti over markerne til stedet.

Vær forberedt på lidt ujævnt terræn og brændenælder.