©  photo_by:

Flyvesandet i Berggård - Havørred Hotspot nr. 117

Flyvesandet er et klassisk stræk med varieret fiskeri fra vinter til sensommer. Udforsk de tre hotspots med dybe badekar og husk sikkerheden ved betonhøfderne.

 

 

Vinter og forår byder på svingende fiskeri på dette klassiske stræk. Gode dage afløses af stille perioder, men fra midten af juni bliver fiskeriet stabilt – og især sensommeren er suveræn. I det første morgenlys i september kan badekarret ligefrem koge af havørreder, iblandet store multer.
 
Flyvesandet ved campingpladsen består af uinteressant sandbund, men tre andre pladser skiller sig ud: Den nordlige pynt ved Flyvesandets Skov, badekarret for enden af grusvejen neden for efterskolen, og endelig det flotte badekar i den vestlige ende foran Egebjerggård Gods.
 
Pas på med at gå op på de nedslidte cementhøfder – rustent armeringsjern stritter faretruende ud og kan på sekunder ødelægge dine waders."
 
Bedste vind: S–V