©  Foto:

Bustur til Kærsgaard Transportmuseum

Tag på Kærsgaard Gods og oplev den fineste udstilling med hestevogne og meget andet, og kom samtidigt lidt tættere på historien.

Kærsgaard Transportmuseum har en helt unik samling af hestetrukne vogne og redskaber- fra ambulance til Frederik Vlll´s Cupé,

men også veteranbiler findes i udstillingen.

Sejetøjskammeret indeholder en af landets største samlinger, hvor en del af seletøjet stammer fra mange kendte herregårde.

I stalden står 5 smukke køreheste opstaldet.

Oplev den fantastiske samling, mærk stemningen og hør historierne om de flotte køretøjer.

Busture og guidede ture

Vi er meget gerne behjælpelige med at arrangere den helt rigtige gruppetur for jer.

Kærsgaard Transportmuseum kan besøges særskilt eller kombineret med et besøg på

Museum Morten Korch. Vi kan også anbefale, at turen går i Morten Korchs fodspor med en 

lokalkendt guide i bussen, der fører jer igennem det smukke landskab ad de snoede veje

forbi bindingsværk og vandmøller.

Fakta om turen

Kærsgaard Transportmuseum er åbent efter aftale.

Grupper på min. 15 personer er meget velkomne til at booke en rundvisning.

Prisen er 70,- kr. pr. person for entré og rundvisning.

For grupper kan kaffe og kage forudbestilles til besøget.

Der er begrænset handicapvenlighed.

Der er busparkering.

Kontakt Visit Nordfyn på tlf. 64812044 for at arrangere jeres tur

eller kontakt Henri Hage, Kærsgaard Gods, på tlf: 64441213 Mail: henri@hage.com