©  Foto:

Bustur til Fyns smukkeste haver - på 3 dage

Nyd en dejlig 3-dages hyggetur rundt til Fyns allersmukkeste haver og oplev Egeskov, Sanderumgaard, Grønløkke Planteskole og Kongsdal åben Have. Efter dagens oplevelser slappes der af og nydes et dejligt måltid mad med 2 overnatninger på Fjelsted Skov Hotel & Konference beliggende centralt i den fyske natur.

Dag 1:

Besøg den Romantiske Have på Sanderumgaard. Turen starter med rundvisning i Herskabsstalden, hvor en af godsets ejere viser rundt, giver et tilbageblik på stedets historie og fortæller om tankerne bag skabelsen af haven. Havens historie går næsten 200 år tilbage med grundlæggeren Johan Bülow, der var hofmarskal for Frederik den VI.

I kommer til at høre om Susanne og Erik Vinds store projekt om at genskabe haven, og det spændende, historiske kildemateriale, der danner baggrund for restaureringen af haven.

I får mulighed for selv at gå rundt og nyde omgivelserne og se resultatet af den nænsomme genskabelse af den 15. ha historiske herregårdshave. Havestilen er engelsk og haven smelter sammen med den omliggende natur.

Besøget slutter i rosen- og frugthaven, hvor der efter aftale kan serveres kaffe, te og lagkage. Der kan også aftales visit i butikken, hvor der kan købes lækker brugskunst i høj kvalitet; porcelæn, bøger, lokale specialiteter m.m.

Dagen afsluttes med indkvartering på Fjelsted Skov Hotel & Konference, hvor der serveres en dejlig middag, og efterfølgende er der mulighed for afslapning i loungen eller for at gå en lille tur i stedets naturskønne omgivelser.

 

Dag 2:

Velkommen til det levende slot på Fyn. Egeskov er ikke kun et museum, men et hjem for grevefamilien Ahlefeldt. Kig ind og mærk 460 års historie bag de tykke mure og oplev én af de 12 mest spektakulære haver i verden.

Gennem tiderne har verdenskendte havearkitekter og -eksperter bidraget til den slotshave, vi kender på Egeskov i dag. Foruden - naturligvis- de adelsfamilier, som siden 1554 har beboet Egeskov.

I 1962 besluttede grevinde Nonni Ahlefeldt-Laurvig-Bille at lade offentligheden få adgang til de stadig større og mere præsentable haveanlæg, og især den franske arkitekt Ferdinand Duprats nye Renæssancehave hører til periodens nyskabelser. Urtegården kom til i 1973 - anlagt af havearkitekt C. Th. Sørensen.

Om aftenen kan I nyde en festmenu på Fjelsted Skov Hotel & Konference. Det er også muligt at arrangere et foredrag, et musikalsk indslag, en portvinssmagning eller andet, der passer til gruppens behov.

Dag 3:

Besøg Skandinaviens største rosenproducent Grønløkke Planteskole, og oplev en spændende rundvisning i rosenmarkerne og i pottebeddet. Her produceres mere end 2 millioner haveroser om året fordelt på mere end 1000 sorter. 

Herefter kan I tage på besøg i Kongsdal Åben Have, der er én af Danmarks smukkeste haver. Haven er anlagt i harmoni med den omgivende natur og strækker sig over 20.000m2.

Kongsdal Åben Have er en oase, der er prydet med et væld af rhododendron, stauder, roser og formklippede buske og træer. Midt i haven findes en sø med vandfald og springvand.

Rundt omkring i haven er der anlagt siddepladser, hvor der kan nydes en forfriskning.

I kan også sidde samlet indendørs i hønsehuset til kaffe & kage eller en gang smørrebrød.

 

 

Fakta om turen:

Vi hjælper med at skræddersy turen, så den passer helt perfekt til den enkelte gruppe.

Alle steder er der fine forhold for busparkering.

Vi kan hjælpe med at bestille frokost til gruppen, så det er tilrettelagt i programmet.

Bemærk at der kan arrangeres foredrag af havearkitekter eller andre haveeksperter,

der kan komme til jer på Fjelsted Skov Hotel & Konference om aftenen efter spisning.

Vi hjælper gerne med at arrangere turen!

Jette Kærgård Salgschef

             tlf: 40434885 - mail: jek@neet.dk

 

                                                  Mette Smidt Christiansen Event- og turismekoordinator

                 tlf: 61191020 - mail: msc@neet.dk