Lær at sejle med Felix Smith og Anders Mundelin

Foto: Vind i Sejlene

I februar lanceres en helt ny Youtube-serie med Felix Smith og Anders Mundelin, der skal lære at sejle. En stor del af programserien er optaget på Nordfyn, hvor også havnefogeden i Bogense Havn og Marina lærer fra sig.

I sensommeren 2022 var de to relativt nybagte sejlere Felix Smith og Anders Mundelin på rundtur i det danske farvand for at lære at sejle. De har begge sejlet en smule tidligere, men er klar til at blive garvede sejlere.

Bl.a. fordi vi har et godt farvand til formålet og en eftertragtet havn, foregår en stor del af optagelserne ud for den nordfynske kyst og i Bogense Havn og Marina. Felix og Anders har selvfølgelig også været en tur inde i smukke Bogense, som er helt obligatorisk, når man ligger med sin båd i havnen.

Undervejs i programmet er flere forskellige gæstekaptajner med ude og lære Felix og Anders at sejle. Bl.a. havnefogeden Thomas i Bogense Havn og Marina, som også viser rundt i byen og havnen.

”Det var sjovt og anderledes at skulle lære fra sig, mens kameraet rullede. Men det hele har været en fornøjelse og en sjov oplevelse at være med til. Jeg glæder mig til at se afsnittene, og jeg kan godt lide intentionen om at lære nye sejlere om bl.a. nogle af alle de uskrevne regler i sejlerverdenen, man ikke sådan lige kan læse sig til hvor som helst. Og så er det da bare fedt at kunne få lov til at vise vores område frem.Thomas Fløjborg-Lading, havnefoged i Bogense Havn og Marina

 

Udover havnefogeden er også flere mere kendte gæstesejlere med i programserien.

Thomas Havnefoged
© VisitNordfynFoto: Vind i Sejlene
Vind i sejlene med Felix Smith og Anders Mundelin
Foto: Vind i sejlene

Felix og Anders:

Felix Smith                                                                                                                                                                                   

Felix er den mest erfarne i værtsduoen. Han har tidligere sejlet over Atlanten men føler sig alligevel ikke rigtigt som en sømand af verden. Han har manglet en ’’know how’’, hvoraf interessen for dette projekt opstod.

Anders Mundelin                                                                                                                                                                           

På trods af at Anders købte en lille sejlbåd som 20-årig, har dette ikke just gjort ham til nogen Troels Kløvedal. Båden var mere i havnen end til søs, hvoraf sejllivet aldrig blev indfriet. Men det skal der laves om på nu!

 

? Se playlisten "I havn" her

 

? Se med på youtube.com/@vindisejlene og vindisejlene.tv