Dallund Slot ved Søndersø

Dallund Slot ligger smukt ned til Dallund Sø. Hovedbygningen kan føres tilbage til 1540. Slottet har bl.a. tilhørt familien Blixen-Finecke og blev efter den sidste baronesses død i 1926 købt på offentlig auktion af apoteker P. Helweg Mikkelsen, som senere overdrog Dallund til sygekasserne. Slottet er i dag ejet af søskendeparret Meike og Bjørn Bahnsen.

Lucia Klinikken, der er et tilbud for mennesker med behov for rekreation, holder også til på slottet. Se mere på www.luciaklinikken.dk.

Park og sø

Dallund Slot er ikke åbent for publikum.

Man kan derimod nyde en gåtur rundt om søen og i den smukke park, hvor  Hjerteforeningen har etableret en afmærket Hjertesti. I området findes også naturlegeplads for børn samt fugletårn med udsigt over søen. Store grupper bedes træffe aftale.

Fiskeri i søen er ikke tilladt uden forudgående aftale.

Slottet har egen avl af biodynamiske grøntsager, fritgående høns samt egen honning.

Del denne side

Opdateret af:

VisitNordfyn info@visitnordfyn.dk
 

Kontakt

Adresse

Dallundvej 63
5471 Søndersø

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.279426
Latitude : 55.485039