Bustur til Drejerinden og Værkstedsfejeren

Foto: Drejerinden og Værkstedsfejeren

Drejerinden og Værkstedsfejeren byder indenfor i butik og værksted i den gamle brugs til en fortælling om livet fra forsker til trædrejer og om formgivning, kunsthåndværk og trækunst.

Nordfyn har en stolt historie med håndmalede træfigurer og trækunst. Den tradition lever videre hos Drejerinden og Værkstedsfejeren, der har værksted og butik her i den gamle Brugsforening. Sammen med egne produkter forhandler Drejerinden også andre dygtige kunsthåndværkeres keramik, smykker og lædervarer.

Siden 2017 har Lone arbejdet med trædrejning. Hun finder stor glæde i at arbejde med det levende materiale træ og i at formgive træ. Tidligere arbejdede hun med formidling og designforskning og er bl.a. uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding og siden uddannet Ph.d. fra Ingeniørvidenskab i Aalborg. Nu er det kunsthåndværk i høj kvalitet produceret af genbrugstræ, som er Lones passion.

Drejerinden og Værkstedsfejeren ser en dyd i at upcycle og genbruge træ, som andre ikke længere ser en værdi i. Med en bæredygtig tilgang til produktion bliver et gammelt gelænder fra et lokalt plejehjem til små vaser, og Drejerindens kendetegn og mest populære produkt ”Miss U” skabes ud af gamle stoleben fra genbrugsbutikkens kasserede møbler.

Fakta om besøget:

Tid: 1.5 time
Der er mulighed for busparkering
Stedet er handicapvenligt
Efter aftale kan der serveres kaffe og hjemmebag

©Drejerinden og VærkstedsfejerenFoto:Drejerinden og Værkstedsfejeren

Kontakt Jette Kærgaard om ture for busser og grupper
Vi hjælper meget gerne med at planlægge busturen!

Salgschef

jek@neet.dk

Direkte:

Kort

Group
Group
Åbn i Google Maps
Adresse

Ejlbyvej 53

5471 Søndersø

Koordinater

Længdegrad : 10.175486

Breddegrad : 55.538218