Verner Pantons liv og livsværk – en fotoudstilling

VERNER PANTON 100 ÅR

Fra det stille Nordfyn voksede en af det 20. århundredes mest visionære designere frem. Verner Panton blev uddannet arkitekt i en nordisk designtradition af enkelhed, håndværk og mådehold – men tænkte videre end traditionerne og brød dem med en farverig og sanselig tilgang til design og arkitektur. Sammen med Marianne Panton udfordrede han forestillingen om, hvordan vi bor, lever og sanser verden omkring os.

Med lys, farver, former og nye materialer skabte Panton ikke blot møbler og rum, men oplevelser. Han insisterede på, at vores omgivelser påvirker os – vores humør, vores krop og vores sind – og opfordrede os til at stille spørgsmål ved vaner og turde mærke efter.

Denne udstilling følger Pantons rejse fra Nordfyn til den internationale designscene og fortæller historien om, hvordan store idéer kan vokse ud af små steder.

BARNDOM PÅ NORDFYN

Verner Panton blev født på Vestfyn men voksede op på Nordfyn. I begyndelsen boede familien i Hårslev, hvor hans far, Henry Panton, havde forpagtet Hårslev Kro. Senere forpagtede Verner Pantons far Mørkenborg Kro ved Stillebæk og Kom Igen-Kroen ved Langesø. Pantons opvækst på de nordfynske kroer kommer senere til at spille en stor rolle i hans arbejde og tilgang til design. Restauranter og stærkt ekspressivt interiør med et socialt omdrejningspunkt dukker således op med jævne mellemrum gennem hele hans karriere.

Eftersom familien boede i Hårslev, gik Verner på Hårslev Skole, som dengang var en ganske lille landsbyskole. Fotoet er fra 1936, hvor Verner Panton er 10 år. Det er Verner, der står på bagerste række i døråbningen.

Både den daværende Hårslev Skole og Hårslev Kro findes stadig, men fungerer i dag begge som private boliger.

AKTIV I MODSTANDSBEVÆGELSEN

Familien Panton var aktive modstandsfolk. Under 2. verdenskrig var Henry Panton (Verners far) forpagter af Mørkenborg Kro, som af og til måtte bespise repræsentanter fra besættelsesmagten.

Temmelig kuriøst fungerede kroen samtidig som mødested for grupper i modstandsbevægelsen (ligesom gruppen ved Hvidsten Kro). Havde nazisterne opdaget det, var kroen uden tvivl blevet sprunget i luften – men Henry Panton må have vurderet, at det var en risiko, der var værd at løbe i den gode sags tjeneste.

Ligesom sin far og stedmor var også Verner Panton stærkt involveret i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Ved krigens begyndelse var han blot en stor teenager og måtte nøjes med opgaver som at uddele flyveblade, men senere blev han aktiv i modstandsbevægelsens Bogense-gruppe. I 1944, da Verner gik på Teknisk Skole i Odense og boede på et værelse i Odense, fik nazisterne nys om, at han var våbenkurer og med til at skjule modstandsbevægelsens våben. Nazisterne splittede Verners værelse ad, fandt beviserne på det – og Verner måtte i et år skjule sig på en nordfynsk gård, hvor der var aftalt en flugtvej, hvis nazisterne pludselig stod der.

Værelset, Verner Panton skjulte sig i, fremtræder i dag nærmest uberørt og man kan stadig se, hvordan han skulle flygte, hvis det blev aktuelt: Ud af vinduet i loftsværelset, hen over grisestiens tag, ind over høloftet og ned ad et reb, der altid var parat, hvorefter han kunne løbe ud i skoven ved gården.

Besættelsesmagten henrettede våbenkurererne, så Verner Panton og de øvrige våbenkurerer satte rent faktisk deres liv på spil. Det var derfor nødvendigt at være uhyre påpasselig.

Mørkenborg Kro eksisterer stadig og er beliggende på Rugårdsvej ved Stillebæk.

Dagen efter befrielsen i 1945 samledes den samlede nordfynske modstandsbevægelse foran Bogense Rådhus, og der blev taget et ikonisk foto. 

Dagen efter befrielsen i 1945 samledes den samlede nordfynske modstandsbevægelse foran Bogense Rådhus, og der blev taget et ikonisk foto, der i dag befinder sig på Fyns Militærhistoriske Museum i Odense. Verner og Henry Panton er markeret på fotoet.

KOM IGEN KRO, V. LANGESØ 1958-1984

Tilbygningen til Kom Igen-Kroen ved Langesø åbnede i 1958 og blev et kæmpe tilløbsstykke. Hurtigt blev det almindeligt kendt at man skulle påregne trafikkaos i området, hvis man tog derhen om søndagen.

Verner Pantons far var forpagter af kroen og bestilte tilbygningen hos sin arkitektsøn. Tilbygningen betegnes i dag som Verner Pantons første designmæssige manifest. Her tegnedes konturerne af, hvad det senere ville blive kendt som Verner Pantons ”Totaldesign”– og blandt andet blev Pantons ’Cone Chair ’ (Kræmmerhusstolen) specielt designet hertil.

Verner Pantons tilbygning til Kom-Igen Kroen ved Langesø var alt andet end sekundær. Tilbygningen var så stor, at kroen nemt kunne bespise 7-800 gæster! Tilbygningen var således flere gange større end den ”gamle” kro, og samtidigt adskilte den sig markant arkitektonisk fra den oprindelige bygning.

Tilbygningen var præget af internationale moderne arkitektoniske strømninger med letvægtskonstruktioner i træ, glas og beton. Geometri havde en fremtrædende og meget synlig rolle - og alt interiør var holdt i 5 røde nuancer, hvorfor tilbygningen hurtigt i folkemunde fik tilnavnet ’Den Røde Rubin’. Ikke blot møbler, vægge og lamper blev designet specielt til netop denne bygning. Selv tjenernes uniformer var røde - duge, servietter og menukortene var også røde og tænkt ind i det samlede udtryk.

For flere nordfynske generationer blev Kom-Igen Kroen samlingsstedet for selskabelighed blandt venner, i familier og forretningsforbindelser – og minderne om ’Den Røde Rubin’ frembringer stadig stærke følelser hos mange ældre nordfynboer.

I 1984 blev tilbygningen revet ned, hvilket i dag betegnes som en arkitektonisk og designmæssig tragedie.   

HEART CONE CHAIR, 1958-1960

”En stol har da fire ben”

De første Kræmmerhusstole (Cone Chairs) med rødt stofbetræk blev designet og produceret i en lille serie specielt til Kom Igen kroen på Fyn i 1958. Med denne stol vendte Panton op og ned på konventionerne ved at skabe en konstruktion, der var både futuristisk og skulpturel.

I samarbejde med firmaet ”Plus-Linje” som kun producerede og forhandlede Pantons designs, fortsatte Verner med at udvikle ideen til en hel møbelserie, der inkluderede ”Heart Cone”-stolen, som i dag anses for at være en af Pantons klassikere.

Da de første ”Heart Cone”-stole blev vist i et udstillingsvindue i New York, skabte de trafikkaos pga. deres iøjnefaldende og nyskabende design, og politiet endte med at gribe ind og bad om at få dem flyttet.

ASTORIA, TRONDHEIM 1960

Med sit interiør til Astoria i Trondheim fortsatte Verner Panton med at udvikle sit "Total- design” koncept. Her stod han igen selv for designet af både tekstiler, møbler og lamper, og alle rummets flader blev inddraget for at skabe ét samlet hele.

Billedet viser indretningen af restauranten med Pantons ”Kræmmerhusstole”, Topan-lamper samt vægge og gulve beklædt med forskellige versioner af Pantons tekstildesign ”Geometri”.

”Jeg har virkelig fornemmelsen af at dette er den første løsning på det store spørgsmål, der har plaget os, siden funktionalismen fik sit store gennembrud: Hvorledes gør vi en restaurant til et rart sted for gæsterne?”

Poul Henningsen, LP-Nyt DK 1961

MED LOFTET SOM SCENE

I 1959 fik Verner Panton til opgave at designe udstillingen for kunsthåndværk på den populære danske handelsmesse ”Købestævnet” i Fredericia.

Panton overraskede både sin klient og publikum ved at hænge udstillingen op i loftet. Hans argument var, at det ville gøre objekterne synlige for alle, selvom rummet var fyldt med mennesker.

På billedet ses et udsnit med Pantons ”Kræmmerhus-stole” samt Børge Mogensens og Poul Volthers møbler monteret på loftet, sådan som Panton havde anvist. Udstillingen fik stor omtale - også i den internationale presse - og hans ven Poul Henningsen udtalte at man også skulle have gjort reklame for den lim, der var anvendt til at fastgøre tingene til loftet.

BAYERS DRALON SKIB (VISIONA 0), KÖLN 1968

I forbindelse med den årlige messe i Køln blev Panton af det tyske firma »Bayer« inviteret til at skabe en udstilling, der skulle promovere det nye syntetiske materiale kaldet Dralon.

Udstillingen var indrettet på en båd der lå ved kaj, ikke langt fra messeområdet. Panton præsenterede her sine egne tekstil-designs samt møbler og lamper i små monokromatiske rum, så de besøgende kunne opleve, hvordan farve og lys påvirker stemningen.

Verner Panton designede tekstilet »Anatomica« specielt til denne udstilling. Det er Marianne Pantons øje og læber, der her er trykt på tekstilerne. Andre tryk viste Mariannes fødder og Verners hånd og ører. Panton viste også flere andre nyskabende måder at anvende tekstilerne på. 

SPIEGELS HOVEDSÆDE, HAMBORG 1969

I 1969 skabte Panton et af sine mest kendte interiørprojekter, indretningen af Spiegel Forlagets hovedsæde i Hamborg.

Inde i en temmelig trist, moderne, grå beton kontorbygning skabte han en serie af farverige, livlige rum, der gav både medarbejdere og besøgende en uforglemmelig oplevelse.

Her ses svømmebassinet i kælderen, som hurtigt blev kendt langt udenfor Hamborgs grænser.

Spiegel-medarbejderne elskede indretningen så meget, at det meste forblev uændret i flere årtier, og kantinen forblev intakt indtil forlaget måtte flytte ind i en ny bygning. Der indrettede de en ny Panton Lounge som en hyldest til deres tidligere domicil.

Den oprindelige kantine blev flyttet i sin helhed og befinder sig nu i MKG-museet i Hamborg, hvor man den dag i dag stadig kan besøge en del af indretningen.

FANTASY LANDSCAPE, VISIONA II, 1970

I 1970 vendte Panton tilbage som visionær designer for Bayer med udstillingen ”Visiona II”, og hans installation ”Fantasy Landscape” blev ubetinget udstillingens tilløbsstykke. Det utopiske møbellandskab - en opholds”hule” i livlige farver og organiske former - skabte stor opmærksomhed ikke bare i designkredse.

Hele Visiona II udstillingen vidnede om Pantons kreative originalitet og anses som et af højdepunkterne i Pantons karriere, og set ud fra et designhistorisk perspektiv betragtes ”Fantasy Landscape” stadig som en af de mest betydningsfulde rumlige installationer i det 20. århundrede.

“The main purpose of my work is to provoke people into using their imagination”. Verner Panton

ET VERDENSKENDT IKON: PANTON-STOLEN, 1958/1967

”Man sidder bedre på en farve man kan lide” (Verner Panton)

Med Panton-stolen skrev Verner Panton designhistorie. Panton-stolen var verdens første Frisvinger-stol skabt i et enkelt stykke kunststof, og den betragtes i dag som et af de største mesterværker inden for moderne design. Stolen er så vigtig en del af vores kulturarv, at den i 2006 blev optaget i den danske Kulturkanon.

Verner Panton drømte om at skabe en stol, hvor ryg, sæde og ben smeltede sammen i én holdbar form. Hans første store skridt var "S-stolen" til Thonet fra 1956, som blev i udført i formspændt krydsfiner.

I 1958 fik Panton sin ven Sven Hassel hos Dansk Akrylteknik til at lave den første model, men han manglede en producent, der turde satse på kunststof i en tid, hvor alt handlede om træ. Heldigvis mødte han Willi og Rolf Fehlbaum fra møbelproducenten Vitra. 

Fehlbaums blev fascineret af den benløse stol, og sammen brugte de de næste mange år på at eksperimentere med materialerne. Efter mange forsøg kom stolen i produktion i 1967, og den dag i dag produceres Panton Chair Classic stadig i hårdt polyurethan skum som bliver færdigpoleret i hånden. Siden 1999 har stolen også kunnet købes i en nyere stabelbar udgave i polypropylen, som Panton var med til at udvikle indtil sin død i september 1998.

SOMMERHUS I HORNBÆK, 1972-1993

I 1972 købte Verner og Marianne Panton et sommerhus i Hornbæk.

De havde været til en fest i Hornbæk og var blevet fuldstændig forelskede i udsigten fra haven, men i mørket havde de ikke lagt særlig mærke til huset.

Efter at have købt huset så Panton det for første gang i dagslys, og han fandt det så grimt at han udbrød, at der kun var to muligheder - enten at sælge det igen eller at gøre noget sjovt ud af det.

Og det var netop, hvad han gjorde. Han fik facaden malet i en levende græsgrøn farve, og vinduesrammerne blev alle malet i samme farver som værelserne bagved.

Naturligvis var naboerne ikke ligefrem begejstrede for dette eksotiske udseende, og den lokale grundejerforening ønskede at indgive en officiel protest, men i sidste ende var der ingen, der skrev under.

Senere fik Panton huset malet himmelblåt, og familien tilbragte mange af deres ferier her.

RESTAURANT VARNA, AARHUS, 1971

I 1971 designede Verner Panton interiøret til restaurant Varna i Aarhus.

Panton fremhævede restaurantens unikke rumlige indretning med en særlig farvesætning af hver sektion og rum. Han brugte orange og rød til de cirkelformede hjørnerum og lilla som primærfarve i restaurantens centrale del. Loftet var dekoreret med en stor bølgende installation af farverige kugler der spejlede farverne i gulvtæppets cirkelmønster, og som både havde en dekorativ og akustisk funktion.

En restaurant anmelder hævdede, at selvom maden var middelmådig, var det stadig »et must« at besøge restauranten på grund af indretningen.

PANTON PASSAGE, BASEL, 1978

I 1977 fik Verner Panton til opgave at forvandle en dyster, vinduesløs og lidt uhyggelig underjordisk gang på Universitetshospitalet i Basel. Ved alene at anvende sine karakteristiske farver og mønstre på loft og vægge skabte han et kunstværk - en lys og venlig passage, som imponerede med sin enkelhed og friskhed. Desværre var det ikke teknisk muligt også at inddrage gulvet, sådan som Panton egentligt havde planlagt.

I 2021 blev det desværre besluttet, at gangen skulle rives ned på grund af en større ombygning af hospitalet. Dette skabte debat i den lokale presse, da mange anså projektet for at være bevaringsværdigt.

PANTON GANG, BASEL, 2024

Da det i 2021 blev besluttet at Pantons gang fra 1978 skulle rives ned på grund af en større ombygning, skabte det så stor debat at Universitetshospitalet besluttede at få projektet genopført et andet sted på hospitalets område.

Den nye gang fra 2024 er en del kortere end den oprindelige, og nogle få sektioner er derfor udeladt, men man har været så tro mod originalen som muligt. Både farvevalg og mønstre er genskabt efter Pantons originaltegninger og beskrivelser. 

I den nye Panton-gang blev gulvet også inddraget i designet, sådan som Panton oprindeligt havde ønsket det. Dette var ikke teknisk muligt i 1978.

TRAPHOLT ”LYSET OG FARVEN”, 1998/2021

I 1998 skabte Verner Panton en stor udstilling af sine værker i samarbejde med Trapholt i Kolding. Installationen ”Lyset og Farven” blev skabt specielt til en serie af museets rum. Desværre blev dette den sidste udstilling, som Verner Panton selv designede og kuraterede. Ligesom hans tidligere værker var udstillingen farverig og fantasifuld, og den blev en stor succes. 

Desværre nåede Panton aldrig at opleve dette, da han døde blot ti dage før åbningen.

I 2021 besluttede Trapholt sammen med Verner Panton Design AG at bringe Pantons sidste installation tilbage til Trapholt som en del af en stor retrospektiv udstilling. Igen blev det en kæmpe succes.

CENTRE POMPIDOU - ARKITEKTKONKURRENCE

Det er mindre kendt at Verner Panton igennem hele sin karriere af og til udarbejdede arkitekturprojekter. Af alle disse blev konkurrenceforslaget til det nye Centre Pompidou i Paris utvivlsomt en af hans karrieres skuffelser.

Panton og hans tegnestue arbejdede dag og nat på forslaget som blev afsendt til tiden og helt efter konkurrenceforskrifterne. På grund af en strejke I det franske postvæsen nåede projektet dog aldrig frem til Paris – det forsvandt sporløst sammen med flere andre indsendte forslag. 

På trods af officielle klager - også fra UIA (den internationale arkitektunion) – var der intet at gøre.

Hvem ved, hvad der ville være sket, hvis projektet var nået frem... 

CIRKUSBYGNINGEN, 1984

I begyndelsen af 1980'erne blev Verner bedt om at re-designe interiøret i den berømte Cirkusbygningen i København. Hans rolle var indretningsarkitekt samt farve- og belysningsdesigner.

Hans fantasifulde og farverige design, der omfattede alle publikumsfaciliteter, skulle give gæsterne en ekstraordinær oplevelse fra det øjeblik, de trådte ind ad døren, og hele vejen til kuppelsalens imponerende scenerum. Panton designede yderligere et særligt lysshow som blev vist lige inden forestillingen gik i gang.

På billedet ses Pantons originale indretning af kuppelsalen med den store manege. Panton farverige stole fik tilskuerrækkerne til at fremstå som en eng fuldt af blomster, der også var interessant at kigge på, selvom salen ikke var helt fuld.

I dag er det desværre kun loftets udsmykning der står tilbage i original udgave.

CIRKUSBYGNINGEN, 2025

I efteråret 2025 slog Cirkusbygningen dørene op til et nyrestaureret hus, hvor alle publikumsfaciliteter, undtagen den store Kuppelsal, har fået et løft.

Efter i årevis at have været forsømt, er Pantons festlige farve- og lyssætning af den grønne vestibule samt de tre foyerer (i hhv. rød, orange og lilla) blevet genskabt. Resultatet er præcis så festligt og farverigt, som Panton oprindeligt havde tænkt det.

Pantons originale indretning fra 1984 er en del af bygningens fredningsbeskrivelse, og farve- og lyssætningen er blevet genetableret i tæt samarbejde med Verner Panton Design AG helt efter Pantons oprindelige tegninger og beskrivelser.

PANTONS PRIVATE HJEM, BINNINGEN, 1972-87

Verner Pantons private hjem afspejlede naturligvis også hans farveglæde.

På billedet ses Verner og Marianne Panton i Pantons farverige men harmoniske indretning, som er klassisk Panton’sk med møbler af eget design – Panton-stole, Sitting Wheel, Sitting Stairs, samt Mirror Sculptures på væggene.

Enkelte designs der befandt sig i Panton familiens private hjem, er endda endt på museer. Det berømte loft fra spisestuen, som Panton arbejdede på fra 1972 til 1987 - bestående af tusindvis af muslingeskaller - kan i dag ses i restauranten på ”Kunsthalle” i Basel.

Et andet eksempel er siddemøblet ”Living Sculpture” (fra 1972) som i flere år var en del af møblementet i familiens stue i hjemmet i Binningen. Da familien solgte huset, erhvervede Centre Pompidou sig værket, som siden har været en del af museets permanente samling. 

PANTON OG LYSET

Verner Panton tænkte lys som mere end belysning – han anvendte ofte sine lamper som stemningsskabende objekter, og han skabte adskillige meget forskelligartede design. På billedet ses blot et lille udvalg af dem.

Flowerpot-pendlen fra 1968 er enkel og legende med sine to sammensatte halvkugler, der giver et blødt og behageligt lys samtidig med at formen har noget legende enkelt over sig.  Globe-lampen fra 1969/70 er gennemsigtig og futuristisk – svævende i luften næsten som en sæbeboble; her kan man se lampens indre, men ikke selve lyskilden, da lyset reflekteres og fordeles med stor præcision. Med Panthella fra 1971 skabte Panton en lampe, der er både funktionel og skulpturel – skærmens reflekterende egenskaber og fodens svungne former skaber et varmt, blødt lys, som gør den ideel til både private og offentlige rum.

Fælles for alle Pantons lamper er at der ikke er direkte indkig til lyskilden – Panton gik meget op i at lyset skulle være varmt, og at det ikke måtte blænde.

Samlet viser lamperne Pantons evne til at forene form, farve og lys i tidløse designikoner.

PANTONS SKOLEMØBLER

Vidste du at du muligvis har tilbragt dine skoleår på en stol designet af Verner Panton?

Selvom Verner Panton nok er mest kendt for sine farverige og banebrydende designs, var han også meget optaget af komfort og ergonomi. Han hadede tanken om at være låst fast i én statisk position.

Den oprindelige idé til en ergonomisk stol opstod under en diskussion, som Panton havde om dynamiske siddestillinger med den ortopædiske specialist professor Dr. Erwin Morscher fra Basel, og senere også professor Dr. Thomas Müller, der var direktør og ejer af VS.

Panton videreudviklede konceptet sammen med det tyske møbelfirma VS. Ideen var at skabe en serie af stole, hvor man kunne sidde på forskellige måder.

PantoFlex-stoleserien var oprindeligt beregnet til brug på kontorer, men takket være de enestående ergonomiske egenskaber blev en tilpasset version ved navn PantoSwing markedsført til brug i skoler.

I dag har PantoSwing for længst etableret sig som en ergonomisk skolestol til dynamisk siddestilling, og der findes fire forskellige størrelser af sædet, så det passer til elever i alle størrelser, fra de mindste til de største.

Panton-skolestole har vundet flere priser og certifikater for ergonomi, sikkerhed og bæredygtighed.