©  Foto:

Smag på Enebærodde - for børn og deres forældre

Find spiselige planter og skaldyr på odden mellem Kattegat og Odense Fjord og vær med til at lave mad på et stormkøkken - tirsdag 18. juli-1. august!

Vi udforsker den første del af Enebærodde sammen med naturguide, klubleder og fortæller Bjarne Kim Pedersen og nyder naturen og den skønne udsigt.

Vi går ud til Drejet ca. halvanden kilometer ud på Enebærodde og samler spiselige planter som strandkål, kveller og strandarve. Vi prøver at fange rejer, muslinger eller snegle i vandet.

På stormkøkken tilbereder vi mad af det vi har fundet og fanget, og vi smager på naturens spisekammer.

Hvornår

Turen finder sted tre tirsdage den 18. og 25. juli samt 1. august kl. 10.30-13.30.

Pris:

150 kr. per person.

Børn under 2 år i følge med voksne kan gratis komme med - og det er ikke nødvendigt at købe billet til dem.

Praktisk

Turen er for både børn og deres forældre eller bedsteforældre eller andre voksne.

Husk at tage noget at drikke med.

Husk at tage tøj på efter omstændighederne. Der kan godt blæse en del på odden.

Husk at tage gummistøvler med - og så er det en god ide at tage skiftetøj med