Sanke løg-dag
Kom med ud i løgmarken til Sanke Løg-dag på Nordfyn. Fyld et net med gode danske løg, tag familien med til en hyggelig dag på landet og støt samtidig Knæk Cancer.

Sanke Løg-dag på Nordfyn
Kom med ud i løgmarken og fyld nettet med gode, danske kvalitetsløg, når Hasmark Vestergaard inviterer til Sanke Løg-dag i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse – Nordfyn Lokalforening.
Det bliver en hyggelig dag for både børn og voksne, hvor I selv går ud mellem rækkerne og samler løg direkte fra marken. Her må man gerne få jord på fingrene, gå med røven i vejret og fylde forrådet op til efterårets og vinterens madlavning.
For 50 kr. køber du et løgnet, som du selv kan fylde med løg fra marken. Samtidig støtter du en god sag, for overskuddet fra dagen går til Knæk Cancer.
Tag familien med til en anderledes dag på landet, hvor I både får friske, lokalt dyrkede løg med hjem og er med til at samle penge ind til kræftsagen.
Praktisk
- Pris: 50 kr. pr. løgnet
- Sted: Løgmarken ved Hasmark Vestergaard
- For hvem: Børn og voksne
- Formål: Overskuddet går til Knæk Cancer
- Arrangører: Hasmark Vestergaard og Kræftens Bekæmpelse – Nordfyn Lokalforening
Dato og tidspunkt: 27. september 2026, kl. 10-15
Adresse: Skovgyden 10, 5450 Otterup
Faciliteter
- Gratis adgang
- For børn
Sidst opdateret af:VisitNordfyninfo@visitnordfyn.dk

