
© Foto:
Magisk Jul på Thorslundgård
Thorslundgård midt på Fyn fejrer julen med flot pyntede stuer og haver, stor butik med julepynt, kreative oplevelser og masser af hygge fra 1. november-21 december.
Kom i julestemning i de smukt pyntede stuer og haver på Thorslundgård på Nordfyn – et levende museum og landligt åndehul i Skamby med juleåbent fra 1. november til 21. december.
Det kan du opleve:
- Gå på opdagelse i julestuerne, hvor hver stue er smukt pyntet efter forskelligartede juletemaer
- Gå tur i haven og besøg dyrene
- Oplev den fyldte julebutik og gør en god handel
- Besøg Julemandens værksted og lav din helt egen julekugle – lige til at tage hjem til bedstemors juletræ
Godt at vide
Åbent mandag-torsdag og lørdag-søndag kl. 10.00-16.00 fra 1. november til og med 21. december.
Tjek aktuelle åbningstider og følg med via Thorslundgårds Facebook og Instagram for nyheder om aktiviteter og særlige dage.
Oplevelsen foregår både inde og ude, så klæd jer på efter vejret.
Rundvisninger kan bookes for grupper uden for ordinære tider.