VisitNordfyn

DreamBalloon Cup 2021 – Danmarksmesterskaberne i ballonflyvning

I uge 32 kan du opleve ikke mindre end 15 store luftballoner på himlen over Nordfyn, når der er Danmarksmesterskab i ballonflyvning!

Det bliver fantastisk at se de store balloner stige til vejrs og flyve rundt over Nordfyns smukke natur, når danske ballonpiloter og deres ballonhold dyster om at blive den bedste til præcisionsflyvning.

Og ballonerne er store. Den forsvarende danmarksmester Christoffer Mundt er ballonskipper i en ballon på næsten 2.200 kubikmeter og knap 20 meter høj.

Det er muligt at se de store og imponerende balloner - afhængigt af vejr og særligt vindretningen - fra det meste af Nordfyn, når de planlagte morgen- og aftenflyvninger finder sted.

Kom helt tæt på de store balloner

Alle er velkomne til at kigge forbi stævnecenteret på Ditlevsdal Bison Farm, en af de største i Europa af sin slags i dagene 10. – 14. august. Her kan du og din familie komme helt tæt på de store balloner, nyde den smukke natur, spise jeres medbragte madpakker eller måske en lækker bisonsandwich. Og så kan I naturligvis opleve de mange imponerende bisoner.

Morud fylder 600 år i 2021, og én af de mange planlagte fødselsdagsaktiviteter er DreamBalloon Cup 2021.

Derfor ligger stævnecentrum netop på Ditlevsdal Bison Farm i Morud.

Hvordan følger du med i DM i ballonflyvning?

Vil du gerne blive lidt klogere på luftballoner, ballonsporten og hvordan du kan følge med i optakten til stævnet – klik her.

Under stævnet kan du følge med i hvor og hvornår ballonerne flyver på Facebook-siden “DM Ballon”.

Se resultaterne løbende her.