Børneskræm i Fyns Sommerland – Det Forladte Sommerland
Træd ind i en uhyggeligt hyggelig Halloween i dagslys – på børnenes præmisser, hvor hele familien kan være med. I de sene aftentimer kan Det Forladte Sommerland være en tand for uhyggeligt for de yngste, men til Børneskræm er der skruet ned for det makabre og op for hyggen i et magisk og tilpas spændende univers.

To børnevenlige baner og levende skuespil
Til Børneskræm er gyset tilpasset, så selv de yngre modige sjæle kan deltage trygt.
Turen går gennem hemmelighedsfulde kroge ad to særligt tilrettelagte baner, hvor skuespillere og sjove effekter skaber små, spændende overraskelser undervejs.
Her handler det ikke om voldsomme chok, men om at give børnene en indlevelsesrig og sjov oplevelse.
Kreativitet, leg og ægte efterårsstemning
Når banerne er udforsket, fortsætter eventyret i området omkring, hvor der er lagt op til masser af hyggelige aktiviteter:
- Græskarudskæring: Slip fantasien løs og skab unikke, farlige eller sjove græskarhoveder.
- Sjove aktiviteter: Gå på opdagelse blandt de mange effekter og prøv kræfter med små udfordringer spredt ud over området.
- Varme lækkerier: Nyd en velfortjent pause i efterårskulden med en kop varm kakao og god stemning.
- Anbefalet alder: 6-14-årige og deres familier
Børneskræm rammer den perfekte balance, hvor de 6–14-årige og deres familie kan mærke et lille sus i maven i helt trygge rammer.
Kontaktoplysninger
- Email: info@fynssommerland.dk
- Phone: +45 9391 8823
Sidst opdateret af:VisitNordfyninfo@visitnordfyn.dk