©  Foto:

Se de flotte gamle træskibe i Bogense sammen med familien!

Når Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe starter i Bogense 20.-22. juli, så kan I tage på en sjov familieudflugt!

  • Pak en drikkedunk og lidt snacks
  • Find evt. trækvognen frem
  • Book bord på Bogense Fiskehus for at være sikker på plads, hvis I vil spise sidst på eftermiddagen
  • Kør mod marinaen ved Bogense Havn og parker
  • Gå derfra 3 min om til den gl havn
  • Gå på opdagelse mellem store og små flotte gamle træskibe
  • Find legepladsen ved Bogense Marinastrand og havnekontoret og hyg jer
  • Spis til slut ved Bogense Fiskehus

Pak jeres bil med lidt provianter og evt. en trækvogn. Kør mod Bogense og Bogense Marina. Når I går fra marinaen og mod den gamle havn vil der være flere stier, som fører jer derhen.
Den gamle havn er fuld af flotte træskibe, store som små, og ved nogle af skibene er man meget velkommen til at komme om bord og se nærmere på tov, styrehus og under dæk.

Der er isboder og stande ved havnen, hvor I kan købe lækkerier.

⇒ Find program for De Bevaringsværdige Skibe i Bogense 20.-22. juli!

Kig forbi turistkontoret efter en børnebingo plade med træskibe – kan I få fuld plade, mens I går rundt på havnen? Der er mange spændende ting at se. Husk at holde pause ved en bænk og nyd jeres snacks.

Gå over til legepladsen og se om I kan fange en søulk eller to eller prøv at lege pirater.

Når sulten melder sig, så skal I tilbage til den gamle havn, hvor Fiskehuset ligger. De har mange spændende retter til glæde for store som små! Og hvis I vil undgå fisk, så er der også børnerettter ved bl.a. Reumerts, Lovely Loui og Dampskibshuset.

Ohøj – ses vi?!

Praktisk:

Bogense Marina og legeplads: Sejlerkajen 13, 5400 Bogense
Turistbureauet: Vestre Havnevej 9, 5400 Bogense
Fiskehuset Bogense: Vestre Havnevej 19, 5400 Bogense

Parkeringspladser:

Bogense Marina, Marinavej

Toiletter på Bogense Havn og Marina:

Herre og dametoilet ved havnekontoret: Åbent kl. 6-22 alle dage hele året rundt
Handikaptoilet ved havnekontoret: Åbent døgnet rundt hver dag hele året
Handikaptoilet i det røde hus ved siden af Fiskehuset på Vestre Mole: Åbent døgnet rundt hver dag hele året
Handikap-, dame- og herretoilet ved Marinastranden: Åbent døgnet rundt fra uge 21 til og med uge 42
Handikaptoilet ved Søbadet på Østre Mole: Åbent 6-22 alle dage hele året rundt