Besøg Harridslevgaard

Harritslevgaard eller Harridslevgaard? Slottet bliver stavet på flere forskellige måder, men det udtales på samme måde. Vi staver det på den fynske måde, så vi siger Harridslevgaard. Men faktisk var det engang en herregård, der med navnet Hareslæf i Valdemar Atterdags Jordebog i 1231 var en del af kongens ejendom. Haræslef hørte med et par afbrydelser under Kronen til 1560, så Danmarks gamle konger og dronninger har også kunnet bo her. Den gamle middelalderborg er her dog ikke mere. Den blev revet ned, da kongens rådgiver Breide Rantzau købte herregården i 1589, og i dag kan I se det smukke renæssanceslot, som han fik opført i 1606.

Breide Rantzaus søn Cai arvede Harritslevgård, og efter Cai Rantzaus død var hans enke Anne Lykke ejer af herregården. Hun havde et forhold til Christian den 4. ældste søn, og det var kongen ikke begejstret for - Anne Lykke blev bl.a. anklaget for at stå i forbindelse med en troldkvinde og fængslet. Hun slap dog fri, og Harritslevgaard havde forskellige ejere, inden Christiane Hoppe i 1740 arvede slottet efter sin mand og opbyggede Danmarks største stutteri, mejeri, smuk have og succesfuldt landbrug. Efter Christianes tid gik det dog dårligere for de skiftende ejere, der solgte mere og mere jord fra. I 1829 blev herregården lagt under Gyldensteen Gods. Godset solgte senere selve slottet fra, men ejer stadig jord og avlsbygninger. Slottet er i dag i privat eje.